RESTGRUPPEN. Ordet er rædselsfuldt, men det er realiteten bag det også: at alt for mange unge af en ungdomsårgang ikke får en uddannelse, der kan sikre dem en fremtid i det globaliserede videnssamfund. Her er det nemlig ikke længere nok at tilbyde sine ufaglærte hænder på en byggeplads eller en fabrik. Man må have en uddannelse. Og derfor er det så vigtigt, at uddannelsessystemet holder fast i de unge, der har mindst lyst til bøger, tavle og kridt. I det lys kan man kun undre sig over, at regeringen før folketingsvalget valgte at slagte den såkaldte skolepraktik, der fungerede som en plan B for den unge i en erhvervsuddannelse, der ikke kunne finde en rigtig praktikplads hos en arbejdsgiver. Antallet af praktikpladser blev skåret ned fra 5.000 til 1.200, og inden for adskillige fag faldt skolepraktikken helt bort. Det lignede en beslutning, som ville ødelægge mange unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Og just sådan er det gået. Som Kommunernes Landsforening gjorde opmærksom på her i avisen forleden, må alt for mange unge nu afbryde deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Og det rammer især elever med anden etnisk baggrund. Derfor opfordrer KL til, at regeringen snarest muligt genindfører skolepraktikken. MEN DEN idé har undervisningsministeren plaffet ned her i avisen med ordene: »Det kunne vi ikke drømme om. Forslaget er fortærsket, traditionelt og dyrt (...) Vi har meget højere ambitioner for de unge. De skal have rigtige praktikpladser (...)«. Ingen kan være uenig i, at det vil være bedst, at den unge får en rigtig praktikplads. Men hvad nu, hvis virkeligheden er den, at man til trods for diverse præmieordninger til arbejdsgivere mv. aldrig får skaffet tilstrækkeligt med praktikpladser? Skal man så fratage de unge muligheden for i det mindste at få en praktikplads på en skole - og dermed en uddannelse? Det er konsekvensen af ministerens logik. Og desværre ser det også ud til at blive konsekvensen i virkelighedens verden. Realiteten er nemlig den, at antallet af lærepladser er faldet med 23 procent på tyve år, og ikke meget tyder på, at der skulle komme en markant vækst. Skolepraktikken var ikke ideel. Men nogle gange må man nøjes med mindre. Bare spørg Hassan og Akhmed.