0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To flade

Mad til alle børn

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HVORFOR LÆRER FINSKE børn så meget i skolen? Spørgsmålet stilles hver gang, der lander en undersøgelse, som sammenligner skolebørns kunnen i forskellige lande. Og det symmetriske passende spørgsmål lyder naturligvis: hvorfor lærer danske børn for lidt?

Der gives mange pædagogiske og åndelige svar, men sjældent insisteres der på det ganske simple og kropslige: I Finland får børnene mad i skolen, i Danmark har de madpakke med (hvis de altså ikke har glemt den). Og der er næppe tvivl om, at hærskarer af professorer, embedsmænd og kommissioner kunne spare sig deres overvejelser over stavefejlenes og uvidenhedens mysterier, hvis danske børn fik et godt måltid mad midt på dagen hver dag. Så kunne børnene koncentrere sig, så kunne de høre efter, så kunne de lære. Det kan de ikke på tom mave eller med kroppen fyldt af cola, slik og chips. Og sådan er situationen for alt for mange børn i dagens Danmark.

FORKLARINGERNE på den sørgelige tilstand er talrige, og man kan sagtens bruge energi på moralske opråb om familiens forfald, ansvarlighedens forfald og madpakkens forfald - ligesom man sagtens kan sige en masse ideologisk om ansvar for egen læring og ansvar for egen føde. Men man kunne også droppe alt det og bare se i øjnene, at stadigt færre voksne smører madpakke til sig selv, ja, egentlig anser rigtig mange voksne madpakker for noget, der tilhører en svunden tid. Men børnene forsøger vi at fastholde i en madpakkekultur, som bare ikke længere findes.

Og selv om man nu skulle være så dejligt liberalistisk indstillet, at man finder alverdens ulighed aldeles i orden, også den, der resulterer i, at den ene Lillepeter i skoleklassen ingenting får at spise (eller en pose Matadormiks), mens den anden Lillepeter mæsker sig med den mest arkitekttegnede supermadpakke - ja, så holder synspunktet jo ikke engang: For det dårligt ernærede barn kan med sin uro og manglende koncentration trække en hel skoleklasse ned i tempo.

Næppe noget andet politisk initiativ kunne i den grad og for så relativt begrænsede midler give samfundet og den enkelte et kvalitetsløft, som madordninger i danske skoler, børnehaver og vuggestuer. Sundere sjæle i sundere legemer ville være resultatet, og spørgsmålet er, hvor dyrt det i grunden ville blive alt i alt: Den stadigt faldende folkesundhed med fedmeepidemi og sukkerchok koster milliarder, og her kunne forbedrede madvaner meget tænkeligt gøre mirakler.

Skolemadpakken forudsætter familier af den type, der fandtes i 1950'erne. Lad os dog indse, at den tid er forbi. Både for voksne og børn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere