DEN TIDLIGERE britiske premierminister Benjamin Disraeli fastslog allerede i slutningen af 1800-tallet, at der findes tre slags løgn: løgn, forbandet løgn og statistik. At den observation stadig er sand, beviste skatteminister Kristian Jensen (V) i den forgangne uge, da han med en statistisk taløvelse ville bevise, at skattestoppet er til størst gavn for de fattigste. For at underbygge påstanden havde han til lejligheden fået fremstillet et notat, der viser, hvordan afgifterne rammer forskellige indkomstgrupper. Og ikke overraskende viste notatet, at de fattigste danskere bruger en større del af deres indkomst på at betale afgifter til staten end de rigeste danskere - ganske enkelt fordi afgiften på f.eks. en pakke cigaretter er den samme i kroner og øre for rig og fattig. Ergo skulle det være en stor fordel for de fattigste, at skattestoppet også gælder afgifterne. Kristian Jensens argumentation halter dog betragteligt. Først og fremmest fordi de afgifter, som vejer tungest hos de fattigste, reelt ikke påvirkes af skattestoppet. Momsen, som tegner sig for 70 procent af afgifterne, er f.eks. uberørt af skattestoppet. DER, HVOR skattestoppet virkelig batter noget, er de steder, hvor afgifterne og skatterne er fastfrosset i kroner og øre. Det gælder blandt andet ejendomsværdiskatterne. Og det er særligt her, Kristian Jensen lever op til Benjamin Disraelis gamle sandhed. Skatteministeren påstår således, at statens tab på fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne kun er 0,8 milliarder kroner om året, og at besparelsen dermed er undselig i forhold til de 3,7 milliarder kroner, som danskerne sparer på grund af afgiftsstoppet. De 0,8 milliarder kroner er dog uden sammenhæng med realiteternes verden, idet de er baseret på en antagelse om, at boligpriserne stiger med 3 procent om året. I øjeblikket er stigningstakten fem gange så stor. Og i de mest velhavende dele af landet er den årlige stigning over 20 procent. Det betyder, at boligejerne reelt vil spare op mod 3 milliarder kroner, når de offentlige ejendomsvurderinger bliver opdateret. Langt hovedparten af besparelsen går til de rigeste danskere, da det er dem, der har oplevet de største prisstigninger på deres boliger. Dertil kommer formueeffekten, som faktisk batter endnu mere. Fastfrysningen af ejendomsskatterne er således blevet indregnet i boligpriserne, hvilket ifølge beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds har øget de nuværende boligformuer med 50 milliarder kroner. At påstå, at skattestoppet på den baggrund skulle være til lige så stor gavn for samfundets fattigste som for de rigeste, er uanstændigt. Og det er heller ikke kønt, når skatteministeren hårdnakket holder fast i sin påstand om, at Danmark er verdens mest 'lige' land, når han afviser at forholde sig til, hvad formueudviklingen gør ved ligheden. Men hvis man fifler med tallene, kan man jo få alt til at gå op i en højere enhed.