0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overophedet

Når fornuften fordufter.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Glem alt om fornuften.

Man kan kun sælge et hus ved hjælp af følelser, siger ejendomsmægleren Jarmo Kasämaa, en af hovedpersonerne i bogen 'Hjemmefronten', som sidste år blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris.

I den sørgmuntre fortælling om en desperat mands jagt efter en betalbar bolig viser den finske forfatter Kari Hotakainen, hvad der kan ske, når boligjagten sætter sig som en hysterisk svulst på samfundets fælles bevidsthed.
Ikke alene bliver folk maniske og stressede. De ender også med at lade boligen blive det altdominerende emne i deres tanker og konversationer med andre mennesker.

Værst af alt: Fornuften fordufter.

Man behøver ikke at være nogen stor samfundsiagttager for at konstatere, at boligepidemien har angrebet danskerne. Uanset om man befinder sig på stranden, på restauranter eller i gode venners lag, hjemsøges luften af diskussioner om boligmarkedet.

Fortvivlede lejere spørger frustreret, om de dog nogensinde kommer ind på markedet, og velbjærgede ejere vurderer konstant, hvordan de kan udnytte den hastigt voksende friværdi.

Boligens plads i det offentlige rum har denne sommer erobret placeringen som det altdominerende diskussionsemne og har nu nået et omfang, hvor det slet og ret må betegnes som usundt. Det er simpelthen skadeligt for både individer og samfund at bruge så meget tid og så mange kræfter på at diskutere, hvor og hvordan man skal bo.

Kendsgerningen er nemlig, at de mange overvejelser om boligen kan koges ned til ét spørgsmål. Spørgsmålet om, hvordan man får fingre i de arbejdsfrie milliardformuer, der er blevet skabt af skattestoppet og de seneste års rentefald.

I stedet for at bruge deres veluddannede hjerner på at få nye ideer, som kan gøre samfundet bedre og rigere, er danskernes tænkeevner tunet ind på den mest uproduktive af alle beskæftigelser, overvejelsen om, hvordan man tjener flest penge - uden at skabe noget.

Den væsentligste faktor er selvfølgelig, at det internationale rentefald har udløst et verdensomspændende boom i huspriserne. Men regeringens enfoldige skattestop spiller også en hovedrolle.

Fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne har løftet priserne enormt. I et forsigtigt skøn vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at boligejernes formue er blevet løftet med 50 milliarder kroner på grund af skattestoppet.

Forklaringen er, at den årlige skattebesparelse straks er blevet indregnet i huspriserne. Det bliver til mange penge, når man regner nogle år frem i tiden og lægger det samlede beløb oven på husets pris.

Det er netop effekten på huspriserne, der viser, hvad VK-regeringens skattestop gør ved Danmark. Bag regeringens spin om, at den kerer sig om samfundets svageste, gemmer sig den ubehagelige sandhed, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne pumper penge ned i lommerne på de mest velbjærgede.

Over en tredjedel af den indirekte skattelettelse fra fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne går til de rigeste 10 procent af danskerne, mens de fattigste 10 procent kun får 2 procent af skattelettelserne. Og stort set samme fordelingsnøgle gælder for boligformuerne, fordi huspriserne er steget mest i Nordsjælland.

Konsekvensen af skattestoppet er, at der i disse år sker en enorm omfordeling af samfundets værdier fra de fattigste dele af befolkningen til de rigeste. Helt kontant har de eksisterende boligejere fået foræret 50 milliarder kroner, mens førstegangskøbere og lejere ikke har fået noget.

Skattestoppet har altså ikke blot en social slagside, det har også udløst det største generationstyveri i danmarkshistorien. Vel at mærke i form af uproduktive formuegevinster.

Endnu mere ulykkeligt bliver det, hvis man tænker på, hvad man kunne have brugt pengene på. I stedet for milliardlettelser til samfundets rigeste kunne man have investeret i mere forskning og uddannelse eller lettelser af indkomstskatterne. Investeringer, som kunne have bidraget til fremtidssikringen af den danske velfærd.

Derfor er det forhåbentlig også et udtryk for hedeslag eller deres egen boligsituation, når nogle enkelte økonomer nu advarer imod en højere boligbeskatning. Man skal opholde sig fjernt fra virkeligheden eller i et meget dyrt hus for at argumentere for, at lavere ejendomsskatter er bedre for samfundsøkonomien end lavere indkomstskatter.

Regeringen har med fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne valgt at bidrage til en enorm forbrugsfest i landets rigeste boligkvarterer. I stedet for at bruge samfundets ressourcer på bedre skoler og bedre uddannelse går de nu til købet af store firehjulstrækkere, fede motorcykler og glaseret tegl.

Set i det lys lyder ambitionen om at gøre Danmark til verdens førende videnssamfund som en salgstale fra en ejendomsmægler, der er i færd med at puste prisen uden for enhver fornuft.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere