EFTER AT have udkæmpet krige og konflikter i demokratiets navn er USA's præsident Bush nået til en skillevej: Vil han fastholde det demokratiske pres i en tid, hvor fortsatte blodsudgydelser i først og fremmest Irak truer stabiliteten i regionen? Eller vil han gå på kompromis med idealerne og snarere foretrække stabilitet og samarbejde med 'sikre' ledere, sådan som vestlige magter så ofte har gjort op gennem historien? I EGYPTEN synes præsident Hosni Mubarak at satse på det sidste. Ganske vist blev det udlagt som endnu en demokratisk landvinding, da han for tre måneder siden åbnede mulighed for flere kandidater ved det kommende præsidentvalg. Men for få dage siden trak hans regeringsparti så i land med så store krav til kommende kandidater, at det bliver noget nær umuligt for Mubaraks modstandere og uafhængige kandidater at gøre sig gældende. En demokratisk landvinding ...? Man kan tilsvarende vælge at glæde sig over, at USA's nære allierede Saudi-Arabien for nylig åbnede døren på klem for demokratiske lokalvalg i det ellers repressive styre. Og det gjorde præsident Bush da også i sådan en grad, at kronprins Abdullah blev budt hjem på præsidentens ranch. Men kvinderne i Saudi-Arabien ... De måtte stadig ikke stemme, så hvor stor var landvindingen så egentlig dér? På samme vis har også uroen i den tidligere sovjetrepublik Usbekistan sat ny fokus på det mildt sagt demokratiske underskud i et land, som ellers er USA's allierede i den såkaldte krig imod terror. Mindst 5.000 politiske fanger sidder ifølge USA's eget udenrigsministerium i fængsel. Hvilket signal sender det? USBEKISTAN har givetvis stor strategisk betydning for USA, der har brugt republikken som udgangspunkt for krigen i Afghanistan. Ligesom i Irak lykkedes det her for amerikanerne at sikre et magtskifte gennem militær magtanvendelse, men hvor længe holder tålmodigheden? I Irak er den såkaldte koalition for længst gået i opløsning, og USA ligner mere en supermagt i vildrede end en nation med en klar demokratisk vision. Også i Afghanistan er situationen nu så usikker, at præsident Karzai for en uge siden tryglede USA og dets NATO-allierede om mere hjælp - til at afstive demokratiet og bekæmpe den enorme narkoproduktion, som igen truer stabiliteten i landet. Det varsler ilde.