EGYPTEN VIL så gerne overbevise verden om, at det ikke er ved at blive ramt af en ny terrorkampagne. Og forhåbentlig har de egyptiske myndigheder ret. Terrorattentatet 7. april bag den store basar i Kairos centrum blev slået hen som en enlig fanatikers værk. Senere jagtede myndighederne først fem, så ni og senest ti medansvarlige for mordet. Efter de nye terrorattentater i Kairo i lørdags forsøgte de egyptiske myndigheder ligeledes at afvise frygten for en ny terrorbølge ligesom den, der ramte Egypten midt i 1990'erne. Omkring 200 egyptere er blevet arresteret - formentlig de sædvanlige mistænkte. Myndighederne har klart forsøgt at demonstrere handlekraft. Problemet er, at terrorister i Egypten fortsat kan rekruttere galninge, der er villige til at bruge deres eget liv på at kaste andre i døden. Det er slet og ret forbryderisk, og det er ødelæggende for Egypten, som er økonomisk afhængigt af vældige indtægter fra turisme. Selv ganske få ekstremisters terror kan derfor få dramatiske konsekvenser. Hvis turister føler større grund til at frygte terror i Egypten end på andre feriemål, vil rejsen gå til de tryggeste lande. Dermed tager terroristerne deres egne landsmænd som gidsler og sætter deres eget lands sociale udvikling i en skruestik. Brutalt, ubønhørligt, beskidt. DER ER INGEN grund til at tro, at det store flertal af egyptere støtter denne voldsstrategi. Oppositionen mod landets enerådende magthaver, Hosni Mubarak, er ganske vist stigende og hyppigt berettiget. Men det legitimerer ikke terror, heller ikke i egyptiske øjne. Derimod kunne Egyptens religiøse ledere, de statskontrollerede medier og politikere godt overveje, om den internationale terrors apologeter for længe har haft for god en klangbund i Nillandet. Selv det øverste, statsudpegede religiøse overhoved ved den religiøse institution Al-Azhar, Sheikh Tantawi, har i årevis betvivlet, at muslimer stod bag terroren i New York 11. september 2001. Det er simpelt hen for dumt. Egyptiske medier og politikere har i stort tal også omtalt gidseltagere og ekstremister, der myrder civile og myndighedspersoner i f.eks. Irak, som oprørere og ikke som forbrydere. Det er tilsvarende dumt. Og begge dele har i lang tid bidraget til at svække den klare og lodrette afvisning, som enhver anvendelse af vold mod civile bør mødes med. Terror bør ikke kun fordømmes i Egypten, når den rammer landets egen turistindustri. Den bør bekæmpes dagligt, hjemligt og internationalt, af både landets regering, dets religiøse myndigheder, dets medier og dets politikere. Både principielt og praktisk. Fordi terror klart er i modstrid med egyptiske værdier og interesser - og fordi terroren er en forbrydelse. Hver gang.