0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Negativismen

En omvendt debat - og omvendt

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

VI ER ALLE undertrykte. Regeringen er undertrykt. Oppositionen er undertrykt. Kunsten er undertrykt, og FCK er undertrykt. Formanden for sidstnævnte, Don Ø alias Flemming Østergaard, er derfor gået sammen med en stribe ministre, millionærer og andre undertrykte om at stifte tænketanken CEPOS, der forleden blev indstiftet ved en fest på et af byens ydmyge steder, Hotel D'Angleterre. Men hør så, hvad selveste Berlingske Tidende skrev fra festen: »Hos ingen af talerne kunne der spores nogen begejstring over det forhold, at Anders Fogh Rasmussen netop har sikret sig en ny periode som landets statsminister«.

Nej, for det sejrende borgerlige Danmark føler sig nemlig undertrykt. Vi lever i et land, hvor alle, alle, står udenfor, og da navnlig dem, der står indenfor. Jo højere på strå, desto stærkere behov for at proklamere sit »indre oprør mod det bestående«. Jo mere magt, desto større offerrolle. I Danmark vil alle nyde det privilegium at være offer, især de privilegerede. Der findes ingen, som ikke er i opposition til »de etablerede«.

At det forholder sig sådan, er vel noget, enhver kan iagttage ude i virkeligheden. Derfor kan det undre en anelse, at forfatterne Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen får så vældig mange tæsk for deres nys udkomne bog, 'Kritik af den negative opbyggelighed', der tager afsæt i denne forholdsvis åbenlyse kendsgerning og følgen deraf: at alle konkurrerer om at være »dem, de andre ikke må lege med«. Vi synger alle med på Kim Larsens 'Dårlige selskab', for det er nemlig kun ved at være medlem af det dårlige selskab, man bliver medlem af det pæne selskab.

SPØRGSMÅLET ER selvfølgelig, om denne dybest set sociale, sociologiske eller til nød psykologiske iagttagelse nu også forklarer alt ondt i verden? Og om man virkelig, som Thomsen og Stjernfelt gør, kan fange alverdens æstetiske, politiske og minsandten (for Thomsens vedkommende) teologiske fænomener ind ved hjælp af dette forholdsvis enkle fiskenet?

Nja, i hvert fald var jo allerede Descartes forholdsvis negativ med sin påstand om, at »man skal tvivle om alt«. Men som Kirkegaard også konstaterede, så kan enhver privatdocent jo sagtens gå omkring og sige »man skal tvivle om alt« med en sådan sikkerhed i stemmen, at det tydeligt fremgår, at han aldrig har tvivlet om noget som helst.

Måske er negativitet den særlige både danske og vestlige måde at være positiv på? Måske er modernisme noget med at være konstruktivt nedbrydende? Og måske er den sociale konsekvens heraf, at alle snobber, ikke opad eller nedad, men udad? Undertrykte er vi i hvert fald alle. Eller omvendt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere