0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

A-klassen

Udstødte og middelklassen forener eder!

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

INGEN AF DE to kandidater til formandsposten i Socialdemokratiet kan komme uden om to fundamentale hensyn:

For at kunne generobre regeringsmagten er Socialdemokraterne på den ene side nødt til at mobilisere middelklassen og på den anden side nødt til at fastholde sit fokus på de socialt svagest stillede. Uden middelklassen vil Socialdemokraterne aldrig få flertal i Folketinget, og uden den sociale indignation har partiet intet politisk projekt.

Når denne balanceakt kan virke vanskelig, skyldes det, at middelklassen voksede så eksplosivt i slutningen af det 20. århundrede - med blandt andet Socialdemokraterne som drivkraft. Middelklassen er i dag blevet så omfattende, at det ellers så mægtige mindretal på overførselsindkomster ofte forsvinder i debatten.

Skønt Socialdemokraternes formandsopgør er kommet godt i gang, må det desværre konstateres, at hverken Frank Jensen eller Helle Thorning-Schmidt har formået at præsentere et sammenhængende bud på, hvordan middelklassen og de udstødte kan forenes. Mens Frank Jensen taler om en antikveret form for marxistisk klassekamp, gentager Helle Thorning-Schmidt blot fagbevægelsens fraser om »hårdtarbejdende lønmodtagere«.

Mens Frank Jensen således foregiver, at der stadig findes et egentligt proletariat i Danmark, negligerer Helle Thorning-Schmidt de hundredtusindvis af danskere, der er udstødte af arbejdsmarkedet og aldrig vil få andet end overførselsindkomster at leve af.

Virkeligheden er, at arbejderne i Danmark lever ganske fedt, mens op mod 800.000 overførselsmodtagere ikke er inviteret med til middelklassefesten. Den gamle klassekamp mellem 'top' og 'bund' er i dag afløst af en ny sociokulturel opdeling mellem dem 'indenfor' og dem 'udenfor'. En kamp man med rette kunne kalde en 'kassekamp'.

AT VILLE LØFTE endnu flere danskere op i middelklassen er ikke nødvendigvis 'midterpolitik'. At skabe nye job til ufaglærte og lavtuddannede danskere kræver nemlig en vedholdende og vidtgående indsats fra det offentliges side, som de 'borgerlige' partier næppe vil være med til. I den forstand er det befriende klar tale, når Frank Jensen siger: »Hvis Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen og ligefrem Pia Kjærsgaard definerer sig selv som midten af dansk politik, ja, så er Socialdemokratiet at finde til venstre«.

Problemet for Socialdemokraterne er blot, at partiet næppe vil kunne vinde næste valg ved at satse på venstreorienteret fordelingspolitik. Socialdemokraterne er nødt til også at gentænke sin værdipolitiske platform. De senere års forsøg på at nærme sig de borgerlige partier i værdipolitikken har slået fejl.

Hvis man således accepterer præmissen om, at den klassiske fordelingspolitiske højre-venstre-akse kan suppleres med en ny, værdipolitisk højre-venstre-akse, får man fire klare positioner, som Socialdemokraterne fremover skal forsøge at finde på plads imellem: I det første felt står Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som er venstreorienterede i forhold til både fordelingspolitik og værdipolitik.

I det modsatte felt står Det Konservative Folkeparti, som er højreorienteret i forhold til både fordelingspolitik og værdipolitik. I det tredje felt står Dansk Folkeparti, som er højreorienteret, når det gælder værdipolitik, men venstreorienteret, når det gælder fordelingspolitik. Og i det stik modsatte fjerde felt står Det Radikale Venstre, som er venstreorienteret, når det gælder værdipolitik, men højreorienteret, når det gælder fordelingspolitik.

INTERESSANT NOK klarede de partier, der definerede sig entydigt i ét af disse fire felter, sig bedst ved valget, mens Venstre og Socialdemokraterne - der flyder rundt på kryds og tværs af disse felter - gik tilbage. Som oppositionsparti i yderligere fire år vil Socialdemokraterne dog være nødt til at træde i karakter, og en ny S-formand vil være tvunget til at skærpe den værdipolitiske profil.

Lige nu er realiteten blot, at Helle Thorning-Schmidt er næsten umulig at skelne værdipolitisk fra Venstre, mens Frank Jensen ikke har gjort sig værdipolitisk bemærket i sine efterhånden mange år i dansk politik. Selv forsøger de at gøre opgøret til et spørgsmål om enten at appellere til middelklassen eller de svageste grupper. Reelt har Socialdemokraterne dog ingen valgmulighed: Partiet er nødt til at føre en selvstændig værdipolitik gennem en fordelingspolitik, der bygger bro mellem middelklassen og 'arbejdsløshedsklassen'.

Skønt kun få mennesker lider materiel nød i dagens Danmark, er der stadig hundredtusindvis af borgere, der lever i konstant usikkerhed - ikke mindst i forhold til deres jobsituation. Socialdemokraternes projekt bør fortsat være at løfte endnu flere borgere, ikke mindst indvandrere, op i middelklassen. Den værdipolitiske udfordring herved er dobbelt: Middelklassen skal genvinde troen på andre, mens 'arbejdsløshedsklassen' skal lære at tro på sig selv. Spørgsmålet er dog, om middelklassen i dag har den fornødne samhørighedsfølelse med folk uden for arbejdsmarkedet.

Hvis middelklassen allerede er mere end selvtilfreds med sin egen status, ja, så har Socialdemokraterne i mere end én forstand sejret ad helvede til. Men Socialdemokraternes eksistensberettigelse fortoner sig, hvis partiet ikke formår at skræve over både dem, der står inden for, og dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere