0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Færdigretter

Kontraktpolitik gør debatten kedeligere

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

VK-REGERINGENS mål for de næste fire års arbejde er tilstræbt forudsigelige - med nogle få iøjnefaldende, krasbørstige undtagelser på ikke mindst skoleområdet - men ellers indpakket i flotte ord, ingen ædru dansker kan være uenig i.

For regeringens tilhængere vil dét angiveligt virke betryggende. For alle andre fremstår de mange politiske færdigretter lidt udbrændte på forhånd.

Det nye regeringsgrundlag, som blev fremlagt i går af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som optakt til dagens præsentation af det nye ministerhold, er detaljeret i en grad, der reelt vil fastlåse de næste års politiske forhandlinger.

Og dét er bedrøveligt nok selve pointen med regeringsgrundlaget: Venstre og de konservative har ophøjet den såkaldte 'kontraktpolitik' til Danmarks nye raison d'État.

Vælgerne får kun det, de har bestilt på forhånd, plus en pikant overraskelse eller to til dessert. Reelt er pengene i de næste mange års finanslovsforhandlinger fastfrosset til at betale løfterne i dette 'lovkatalog'.

Herved er det politiske manøvrerum begrænset til symbolsk signalpolitik - og vel at mærke gammeldags konservativ signalpolitik, som ikke koster mange penge. Særlig folkeskolen er udset til at være den nye værdipolitiske kampplads, nu hvor udlændingedebatten ikke sælger så mange billetter længere. Men Danmark vil næppe rykke mange skridt frem i den globale konkurrence ved at vende sig mod fortidens sorte skole.

TRODS GODE ord om videnssamfund, beskæftigelse og globalisering rummer oplægget ikke mange kim til de langsigtede reformer, alle fageksperter er enige om vil være nødvendige i de kommende år, herunder en dynamisk omlægning af skattesystemet i stedet for et skattestop, samt massive, vedvarende investeringer i efter- og videreuddannelse.

Foreløbig er alle kontroversielle debatter udskudt. Regeringsgrundlaget lægger blot op til en ny 2015-plan.

Foreløbigt må det dog konstateres, at regeringens investeringer på 10 milliarder i forskning og uddannelse over de næste år ikke engang vil være nok til at løfte Danmark op på det fælles EU-niveau, som regeringen for længst har lovet.

Det er derfor mere end tvivlsomt, om Danmark med en så svag satsning på forskning, videregående uddannelse og innovation - som der reelt er tale om - vil kunne indfri målsætningen om at blive et af verdens »førende videnssamfund«.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen, at regeringen i sine første tre år nedprioriterede frontforskningen, for så nu at slå sig stort op på at ville følge trop med de omkringliggende lande i Europa. Hvis Danmark for alvor skal skille sig ud, kræver det en langt mere ambitiøs årlig milliardsatsning.

I praksis forpligter VK-regeringen sig dog med disse nye målsætninger på den kurs, som SR-regeringen påbegyndte tilbage i 1990'erne. Der er bestemt ikke tale om noget kvantespring. Forskellen er blot, at målsætningerne nu er udspecificeret i nogle flere konkrete løfter og iblandet nogle gammelkonservative mærkesager om øget statskontrol og mere 'konsekvens'.

SOM SÅ meget andet i Fogh-regeringens koncept er kontraktpolitikken inspireret af den succes, som socialdemokraterne over hele Europa - og ikke mindst i Storbritannien - oplevede i 1990'erne. Konkret stammer idéen fra bogen 'The Unfinished Revolution' af briten Philip Gould, der åbenlyst har inspireret Fogh, ikke blot i forhold til omfavnelsen af den socialdemokratiske velfærdspolitik, men også i forhold til kommunikationsstrategien, hvormed vælgerne fastholdes.

Ved ikke at gøre mere end højst nødvendigt håber regeringen øjensynligt, at vælgerne forholder sig i ro. Af frygt for at sætte sindene i kog forenkles den politiske debat til en håndfuld fyndige slagord, som kobles tæt sammen med håndgribelige løsninger; slagord, som man vel at mærke på forhånd ved, at den altovervejende del af befolkningen er enige i.

Og løsningerne skal helst kunne gennemføres let og hurtigt. Efter sidste valg i 2001 formåede VK-regeringen at gennemføre sine valgløfter i løbet af blot 100 dage.

Den konkrete baggrund for Foghs intense interesse for tillidsfaktoren er naturligvis, at Poul Nyrup Rasmussen brændte fingrene fælt på sin mislykkede efterlønsgaranti i 1998. Lige siden har logikken i dansk politik været, at politikerne ikke skal love for meget, men så til gengæld gøre alt for at realisere løfterne.

UMIDDELBART vil nogen måske opfatte klarheden som et fremskridt, men i realiteten forvandles det repræsentative demokrati til et forkvaklet (in-)direkte demokrati.

I stedet for at politikerne selv tager personligt stilling på vegne af borgerne mellem valgene, reduceres den politiske beslutningsproces til en afart af folkeafstemninger hvert 3.-4. år.

Stik modsat grundlovens ord om, at »Folketingsmedlemmerne ene er bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere«, fastfryses den politiske debat til få fængende overskrifter, der kun er til forhandling, eller rettere afstemning, med års mellemrum.

Netop derfor må man håbe, at VK-regeringen vil få stadig sværere ved at få sin politik gennem Folketinget. Kun hvis Dansk Folkeparti gør alvor af sine nye trusler om ikke at støtte regeringen ubetinget, kan der opstå lidt reel spænding.

Ellers tegner det desværre til, at regeringen allerede har brændt krudtet af med denne detaljerede drejebog af et regeringsgrundlag.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere