HVIS LANDETS boligejere åbner en ekstra flaske god rødvin i weekenden, kan man dårligt klandre dem. Ikke siden 1998 er boligpriserne steget så meget, som de gjorde i det seneste kvartal. Mange steder er stigningerne langt over 10 procent. Stigninger i den størrelsesorden betegnes normalt som et faresignal blandt økonomer. De betragter det som en tydelig indikation på, at boligkøberne er på vej til at miste realitetssansen. Om det er tilfældet, skal vi ikke kunne afgøre. De markante prisstigninger har i lang tid overgået de flestes forventninger. Og i en tid med historisk lave renter, afdragsfrie lån, skattelettelser og høje forbrugerforventninger er det ikke usandsynligt, at boligpriserne vil stige en tid endnu. Det betyder, at den største kløft i det danske samfund, den mellem boligejerne og lejerne, bliver endnu større. Og da netop den kløft har et stort sammenfald med kløften mellem unge og gamle, og rige og fattige, betyder udviklingen i boligpriserne, at uligheden i det danske samfund vokser dag for dag. Ikke nok med det. Uligheden bliver forstærket af VK-regeringens skattepolitik. Beslutningen om at fastfryse ejendomsværdibeskatningen i kroner og øre betyder, at landets boligejere reelt får en markant nedsættelse af skatten hvert år. En nedsættelse, der i lyset af den nuværende prisudvikling er adskillige tusinde kroner værd for den enkelte boligejer. I BETRAGTNING af at boligskatterne allerede før VK-regeringens tiltrædelse var så lave, at der ifølge de økonomiske vismænd er tale om statslig subsidiering af ejerboliger, er situationen helt grotesk. Ikke alene nyder landets mest velhavende grupper godt af de heftige prisstigninger; de får også tildelt de største skattelettelser, samtidig med at de reelt får statsstøtte. Og galskaben stopper ikke dér. For gaverne til boligejerne betyder, at der hvert år forsvinder penge, som kunne være brugt til at lette skatten på arbejde og dermed skabe øget beskæftigelse. I deres seneste rapport viser de økonomiske vismænd, at det ville give 8.000 job de næste fire år, hvis man ophævede skattestoppet og brugte pengene på skattelettelser. Men det gør VK-regeringen ikke. Og set i det lys klinger det hult, når Anders Fogh Rasmussen (V) påstår, at han gør, hvad han kan for at øge beskæftigelsen. Indtil videre har han gjort mest for at øge rødvinsforbruget hos landets rigeste.