REGERINGENS 'liberale' spydspidser har lagt enhver berøringsangst over for staten fra sig: Generøse velfærdstilbud og kreativ udnyttelse af embedsmænd har foreløbig præget valgkampen, og endda i en sådan grad, at miljøminister Connie Hedegaard (K) i går følte behov for at råbe vagt i gevær: »Hvis vi ikke besinder os nu, risikerer det at blive historiens dyreste valgkamp«. Man tør derfor slet ikke tænke på, hvordan regnestykket ville se ud, hvis Finansministeriet blev sat til at udregne de samlede omkostninger ved VK-regeringens seneste panikforslag. Ikke desto mindre var dét netop, hvad regeringen selv nåede at få Finansministeriets budgetbisser til i forhold til Socialdemokraternes valgoplæg, 'Made in Denmark'. Denne overlagte misbrug af statslige embedsmænd affødte dog en så heftig kritik, at regeringen her i weekenden så sig nødsaget til at lægge beregningerne frem. Men uanset hvad finansminister Thor Pedersen (V) end finder på af bortforklaringer, er sagsforløbet betændt. Ingen kan ved deres fulde fem hævde, at embedsmændene i Finansministeriet ikke var klar over, at der snart ville blive udskrevet valg, da Socialdemokraterne fremlagde deres nye jobplan forrige søndag. MEST INTERESSANT er dog, hvad der står i notatet. VK-regeringens vurdering af Socialdemokraternes jobplan er således dobbeltsidig. På den ene side vurderes det, at den »offentlige saldo forværres med ca. 13 mia. kr. i 2005«. På den anden side står der også: »Initiativerne i S's jobplan kan ikke umiddelbart - baseret på traditionelle modelberegninger - afvises at indebære 25.000 ekstra job på kort sigt«. Konklusionen er altså, at planen koster mange penge, men at den til gengæld virker. Og dét er mere, end man kan sige om regeringens egne beskæftigelsesinitiativer i de seneste tre år. Initiativer, som i bedste fald har været virkningsløse, i værste fald har gjort ondt værre. Eksempelvis har det næppe været dyrt at lægge loft på kontanthjælpen og skære i boligstøtten til de ledige, der ikke kunne få et job i løbet af blot seks måneder. Til gengæld ramte ordningen 50.000 voksne danskere sidste år. Forklaringen er enkel: Arbejdsløshed i dagens Danmark skyldes ikke kun dovenskab, men i altovervejende grad den effektivisering, der sker som følge af bl.a. ny teknologi og jobudflytning. Modsvaret hertil er ikke tilsvarende enkelt. Det handler om efter- og videreuddannelse, lavere indkomstskatter og fjernelse af bl.a. momsen på servicearbejde. Alt sammen initiativer, der koster penge; formentlig også mere end 13 milliarder kroner om året. Men hvad er regeringens alternativ? Foreløbig har Venstre og Konservative intet konkret fortalt om, hvordan de vil skabe efterspørgsel efter de tusindvis af danskere, der uundgåeligt mister deres job i den kommende regeringsperiode.