I SIN netop offentliggjorte årsrapport kan Politiets Efterretningstjeneste (PET) melde om en bemærkelsesværdig vækst i højreekstremismen. Ikke i Tyskland eller Sverige eller andre af de europæiske lande, hvor det yderligtgående højre i de seneste år har markeret sig. Nej, fremgangen skal findes her i vores egen rede. Hvor den mest ekstreme form for patriotisme indtil for blot nogle få år siden var et randfænomen, der alene fandtes blandt de betydningsløse nynazister og deres fåtallige tilhængere, er der ifølge PET sket en udvikling inden for disse miljøer. Yngre højreradikale kræfter, både nynazister og ikke-nazister, gør nu fælles front på internettet og i foreningssammenhæng. Fælles for dem er en massiv modstand imod flygtninge og indvandrere og en stærk modvilje mod alt, hvad de betragter som 'upatriotisk', eksempelvis EU. I deres kamp for 'Danmarks ære og selvstændighed' skyr de ingen - eller meget få - midler. I modsætning til Sverige i midten af 1990'erne har vi dog endnu herhjemme været forskånet for voldelige attentater mod politikere, journalister og fagforeningsfolk, men tendensen er ikke til at tage fejl af. Trusselsniveauet er højt. ER DE farlige? Ikke umiddelbart. Statens vogtere behøver ikke vride hænder af angst for, om vores parlamentariske institutioner forsvinder. De, der vil trække på en parallel til nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933, gør regning uden vært: Det tyske demokrati dengang var ustabilt og landet præget af en dybtstikkende social og økonomisk krise. Anderledes står det til i dag. Selv ikke et voksende antal 'utilfredse' og kampberedte patrioter kan sende demokratiet til tælling. Dertil er de fortsat for uorganiserede. Men i vanskelige tider med polarisering bliver det ikke nemmere at skabe sammenhæng i samfundet, når fanatiske nationalister promoverer deres hadefulde budskaber. PET's meddelelse bør således tages alvorligt, fordi højreekstremisternes gradvise fremvækst er mere benzin på fremmedhadets allerede blussende bål. Konsekvensen af at ignorere højreekstremisterne kan være blodig. Og undergravende for egne værdier.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
