IRAK HAR travlt, hvis dets borgere på et frit, fair og informeret grundlag skal kunne vælge et parlament om kun syv uger, 30. januar. Ikke blot er landet stadig ramt af fortsat vold og belastet af flere årtiers politisk undertrykkelse. Selve valget er også truet af anonyme voldsmænd, der ikke ønsker at se Irak demokratiseret. FOR IRAKERNE er den blotte mulighed for at etablere politiske partier efter egen frie vilje ny - og kendskabet til en demokratisk valgkamp behersket. Spørgsmål tårner sig derfor op: Hvordan fungerer et proportionalvalgsystem overhovedet? Hvordan sikres, at alle irakere bliver bekendt med deres nye rettigheder og valgets muligheder? Hvordan stemmes i byer, der stadig er hærget af vold? Hvem tæller stemmerne? Hvem vil overvåge og sikre, at valget bliver fair? INTERNATIONALE observatører bliver der ikke mange af - de er truet på livet og holder sig derfor væk. Det kan i værste fald svække valgets troværdighed, i bedste fald kan det styrke irakernes 'ejerskab' over valgprocessen, hvor et mylder af partier og kandidater har meldt sig. Men de næsten 100 sydirakiske politikeres deltagelse i weekendens danskarrangerede seminar i Kuwait viser, at der er brug for - og interesse for - træning i demokrati, og at det er muligt at give en hjælpende hånd. Seminaret var en konstruktiv ide, men desværre også en enlig svale i det krigs- og terrorplagede samfund, hvor de vanlige internationale fødselshjælpere for demokrati - FN, OSCE og folkelige organisationer - holder sig på afstand. Irak har modsat brug for lidt engagement. Udenlandske eksperter vil på grund af terrorfrygt ikke rejse ind I Irak. Så meget desto mere er der brug for at hjælpe irakere til selv at stå for valgtræningen - men ikke for, at hverken FN eller verden vender ryggen til.