KOMMISSIONEN er på vej med et direktiv på arbejdsmarkedsområdet, som formentlig vil få superliberalister til at klappe i hænderne og tale om, at kommissionen er trådt i karakter. Men karakteren er desværre et 03 med pil nedad - i hvert fald hvis man bedømmer forslaget ud fra dets evne til at skabe tryghed og opbakning til EU-projektet. Direktivet lægger op til, at vandrende lønmodtagere og arbejdsgivere skal følge reglerne i det land, som de kommer fra - og altså ikke i det land, de kommer for at arbejde i. I praksis betyder det, at den polske rengøringsassistent, der får arbejde i Danmark, kan arbejde til en lav polsk løn, selv om hun vasker danske gulve. Hvis direktivet gennemføres, vil det kunne resultere i en nedadgående spiral, hvor danske regler for bedre arbejdsforhold og lønninger bliver udhulet af billigere arbejdskraft fra de fattigere medlemslande. Og nøjagtig det samme vil ske i velfærdssamfund som Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige og så videre. Vi vil altså risikere dumping af lønninger og sociale standarder i Europa mod bundniveauet. De rå markedskræfter vil vinde - velfærdssystemerne vil tabe. Derfor er det helt på sin plads, at medlemmerne af det danske arbejdsmarkedsudvalg nu tager initiativ til et fælleseuropæisk stormøde, der kan modarbejde direktivet. DET SANDSYNLIGE resultat er, at det vil lykkes at få stoppet direktivet i tide, fordi det i sin ånd ligger kilometerlangt fra den politiske konsensus i EU. Men her er vi ved forslagets måske største problem: Signalværdien! EU-kommissionens direktiv er et slag i ansigtet på de kræfter, som møjsommeligt forsøger at overbevise europæiske arbejdere om, at EU-regulering er et værn mod de rå markedskræfter. Omvendt er direktivet en appelsin i EU-modstandernes turban - hvad enten de står på den yderste venstre- eller højrefløj. »Hvad sagde vi? Sådan tænker kommissionen«, vil de udbryde, mens de henvender sig til montricen eller truckføreren, der i forvejen er fodslæbende over for globaliseringen og EU. Den situation er mildest talt ærgerlig - og helt unødvendig. Sandheden er nemlig, at montricen og truckføreren har brug for et styrket EU, simpelthen fordi alternativet til en EU-reguleret globalisering er en ureguleret globalisering. Da den tidligere kommissionsformand Jacques Delors i 1980'erne formulerede sin vision om en social dimension i EU, var han meget bevidst om, at EU-projektet skulle have appel til den almindelige lønmodtager for at kunne lykkes. Den indstilling kunne EU-kommissionen anno 2004 lære meget af.