MAN LÆRER mest af de fejl, ordentlige mennesker begår i den bedste hensigt. Det gælder også den sag, landsretten i Frankfurt indledte i torsdags mod byens vicepolitidirektør Wolfgang Daschner. Han risikerer fængselsstraf, fordi han i 2002 lod en underordnet true en anholdt kidnapper med vold, hvis han ikke røbede, hvor han havde skjult en bortført 11-årig dreng. I Tyskland må man hverken udøve eller true med tortur. Det vidste ingen bedre end Daschner. Men han skønnede efter 36 timers forgæves forhør, at hans sidste chance for at redde den 11-årige drengs liv var at skræmme kidnapperen. Hans argument var, at han hellere ville krænke en skyldigs rettigheder end forspilde et uskyldigt barns liv. Kidnapperen brød ved truslen sammen og tilstod, men det viste sig, at han for længst havde myrdet drengen. DASCHNER GÅR for at være en mønsterpolitimand, og hans motiv, at redde et menneskeliv, sætter ingen spørgsmålstegn ved. Han har da også modtaget sympatitilkendegivelser fra nær og fjern, og det har taget anklagemyndigheden næsten to år at bekvemme sig til at lægge sag an, skønt Daschner har lagt alt frem. Men Daschner og hans forsvarere tager fejl. Det er ikke i første hånd kidnapperens rettigheder, man har krænket med den ulovlige voldstrussel. Det er den tyske grundlov. Som højtstående myndighedsperson var det Daschners første opgave at forsvare den. Den tyske retsstat er grundlagt som reaktion på et regime, der knægtede alle eksisterende retsprincipper, herunder det grundlæggende forbud mod tortur. Målet helliger aldrig midlet. Det er tværtimod sådan, at midlerne bestemmer, hvad målet bliver. Er de beskidte, bliver målet det også. Langsomt, men sikkert. I OKTOBER afholdt det juridiske fakultet ved New Yorks universitet et offentligt seminar om synet på tortur efter Abu Ghraib. USA's fremmeste retslærde konkluderede, at intet har skadet den amerikanske retsstat så meget som regeringsjuristernes usle forsøg på at legalisere tortur. Ingen juridiske fiksfakserier kan gøre åbenlyse retsbrud anstændige. Man må håbe, at domstolen i Frankfurt når samme konklusion.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
