ISRAELS regeringsleder, Ariel Sharon, vil gerne have omverdenen til at stole på, at netop han som politisk og militær høg er den eneste, der kan få Israels vælgere med på de territoriale indrømmelser, der nødvendigvis skal til for at slutte fred med palæstinenserne. Hans tilbud om at trække de israelske soldater og bosættere ud af den lille besatte Gazastribe skal give hans udspil troværdighed. Hans nuværende militære overgreb på Gaza, hvor snesevis af civile palæstinensere er slået ihjel i løbet af to uger, skal måske i dét lys styrke hans troværdighed på den israelske højrefløj. Men kampagnen er grundlæggende i strid med internationale konventioner og moralsk en forbrydelse. DE SIGNALER, der udgår fra hans regering, efterlader heller ikke større håb om, at Sharon skulle have til hensigt også at trække Israel ud af Vestbredden. Det giver Gazaudspillet en aura af politisk bedrag. Men det gør ikke i sig selv det at forlade Gaza til en dårlig ide. Israel er før eller siden - helst straks - nødt til at opgive sine bosættelser, forlade de besatte områder og vende tilbage til 1967-grænsen, medmindre det ved forhandling kan aftale med palæstinenserne at udveksle landområder. Det kan netop kun ske ved forhandlinger, ikke ved nye militære overgreb som nu i Gaza. Israelsk exit fra Gaza er ikke nok, men i det mindste en begyndelse. DET GIVER omverdenen, især USA og EU, to udfordringer. Dels er der brug for at fastholde Sharon på hans løfte om at forlade Gaza, alt iberegnet, hurtigst muligt. Dels er der brug for at fastholde over for både Sharon og palæstinenserne, at omverdenen vil forvente det samme på Vestbredden, altså en israelsk exit. Hvis det ikke skal være tomme politiske deklarationer, er der også brug for, at EU og USA omgående lover palæstinenserne at sikre en politisk, økonomisk og fredelig genopbygning af Gaza. Det er nødvendigt for at styrke palæstinensernes tro på, at fred kan lade sig gøre. Og det er nødvendigt for at skabe israelsk tillid til, at en opgivelse af besatte områder ikke nødvendigvis vil føre til mere konflikt, men med god vilje og konkret indsats til fred. Også på Vestbredden.