DANSKE MÆND har en fabelagtig dårlig evne til at diskutere den vold, der af 'andre' mænd daglig begås mod kvinder og børn. Hver dag udsættes hundredvis af kvinder i Danmark for voldsomme fysiske overgreb begået af deres ægtemænd, samlevere og/eller kærester: Ifølge Institut for Folkesundhed bliver 65.000 kvinder hvert år truet med eller udsat for vold, mens 29.000 børn oplever, at deres mor bliver tæsket i hjemmet. På verdensplan vurderes det, at 20 procent af alle kvinder jævnlig udsættes for vold eller seksuel udnyttelse. Heldigvis er problemets omfang næppe så stort her i Danmark. Men vold i hjemmet - eller hustruvold, som fænomenet også kaldes med et lidt gammeldags udtryk - er ikke desto mindre et af de absolut største problemer i det danske samfund. Alligevel må det konstateres, at kun pinagtigt få mænd for alvor tør tage fat på emnet. Vold i hjemmet er i dag et af de mest tabubelagte emner overhovedet. Når man tænker på, hvor meget fokus der helt berettiget har været på tvangsægteskaber i de senere år, virker det absurd, at ingen på tilsvarende vis retter opmærksomheden mod den daglige vold mod kvinder. Tavsheden kunne tyde på, at der er brug for lidt anskuelighedsundervisning. Set i det perspektiv har den svenske venstrefløjspolitiker og tidligere formand for SF's søsterparti, Vänsterpartiet, Gudrun Schyman hjulpet voldsdebatten på vej. Hun har netop gjort sig til talskvinde for, at hustruvoldens samfundsmæssige omkostninger skal beregnes. Formålet er at gøre voldsproblemets omfang håndgribeligt for enhver. IDEEN ER GOD. Voldsomkostningerne bør også kortlægges her i Danmark. En tilsvarende opgørelse i USA har vist, at vold mod kvinder koster 25 milliarder kroner om året. Voldens høje pris skyldes, at kvinderne ofte ikke kan gå på arbejde; de skal behandles på sygehuse og krisecentre; de invalideres og traumatiseres. Gudrun Schyman er imidlertid også gået et skridt videre. Et skridt for langt: Hun foreslår, at mænd skal pålægges at betale voldsomkostningerne i form af en særlig 'mandeskat'. Skønt vold i hjemmet er et kollektivt problem, kan problemet kun løses individuelt. Ansvaret for volden bør altid kun placeres ét sted: hos den enkelte krænker. Alt andet er et skråplan. Erfaringerne med 'kollektivt ansvar' er gruopvækkende. Schymans forslag om en mandeskat har hurtigt kortsluttet debatten i Sverige. Men hendes grundpointe er rigtig: Alle har et ansvar for at bekæmpe den skjulte vold bag hjemmets fire vægge. Et 'voldsregnskab' ville kunne synliggøre problemet og derved bryde det tabu, som i dag giver voldsmændene dække.