UDFORDREREN John Kerry har i de seneste ugers tre direkte tv-dueller mod præsident George W. Bush demonstreret over for den amerikanske befolkning, at han kan stå distancen. Og i de fleste tilfælde distancere præsidenten. Kerry er trådt i karakter som en politiker med en sammenhængende strategi for at genoprette balancen i det amerikanske samfund. Kerrys momentum kan måles på, at Bush ikke længere kalder ham en 'flip-flopper'; nu kaldes Kerry for en 'liberal'. Da nomineringsprocessen i Det Demokratiske Parti begyndte sidste år, lød slagordet 'ABB - Anything But Bush'. Logikken var, at præsident Bush var så fæl og farlig, at enhver anden ville være bedre. I dag fremstår Kerry som mere end blot et alternativ til Bush. John Kerry vil på afgørende strækninger kunne bidrage til at normalisere USA's forhold til omverdenen - og samtidig bremse den voldsomme sociale udstødelse, der har præget det amerikanske samfund i de seneste år. Ud fra et skandinavisk perspektiv har Kerry naturligvis mange mangler. Rent sikkerhedspolitisk vil John Kerry næppe blive en paladsrevolution. Men han vil repræsentere en tilbagevenden til den mere multilaterale linje, som Bill Clinton var eksponent for. Hvis Kerry eventuelt vinder, vil det dog kun være med det yderste af fingerspidserne. Han er det muliges kunst. Kerry er den bedste præsident, Europa og resten af verden realistisk kan ønske sig. PRÆSIDENT BUSH fører imidlertid stadig ifølge meningsmålingerne. Skønt John Kerry har vundet momentum via tv-duellerne, har Bush med foreløbig succes spillet på sin status som 'krigspræsident'. Den afgørende faktor i de næste 18 dages valgkamp vil derfor blive, om 'krigen mod terror' forbliver det altdominerende tema eller ej. Hvis det lykkes for John Kerry at sætte sin egen dagsorden - med fokus på jobskabelse, fattigdom, sundhedsvæsnet og budgetunderskud - vil han have en chance for at blive USA's 44. præsident. Men jo længere tid der går, jo sværere bliver det. I de seneste uger har Kerry bevidst udfordret Bush på præsidentens hjemmebane, sikkerhedspolitikken. Denne kamp er desværre kun endt uafgjort: Kerry har klart og tydeligt fået demonstreret, at han kan og vil rette op på Bushs fatale fejl i Irak. Mange tvivlere har således flyttet sig i retning af demokraterne. Men et flertal af vælgerne stoler stadig mest på Bush. TIRSDAGENS tv-duel handlede kun om indenrigspolitiske emner. Det burde give Kerry et rygstød i slutspurten. Den umiddelbare dom fra seerne lød også, at Kerry havde vundet endnu en gang. Kerry udstrålede større overblik og dybere indblik end Bush. Mens præsident Bush på sin ordknappe, lidt bryske facon appellerede til sine kernevælgere, forsøgte Kerry at række hånden frem til flertallet af midtervælgere og de næsten lige så mange tvivlende marginalvælgere. Kerry har en chance, hvis han selv sætter dagsordenen. Bush har nemlig ikke blot splittet verden: I de seneste fire år er USA blevet mere polariseret end nogensinde. Og det kan blive Kerrys held i uheld.