STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) forsøger nu at genopføre sin tvivlsomme succes med at mødes på Marienborg med udvalgte repræsentanter for diverse subkulturer. Første gang blev forfatterne indbudt, eller rettere sagt: De danske forfattere, som mentes at være sympatisk indstillede over for VK-regeringen, blev inviteret til en kop kaffe. Nu er der dækket op til en ny 'civilisationskamp'. Statsministeren ønsker således »en positiv dialog med de grupper af indvandrere, som respekterer de værdier, det danske samfund bygger på«, som han sagde i sin åbningstale. Selve grundtanken er fornuftig. Det er sundt, at statsministeren henter inspiration fra andre end de sædvanlige interesseorganisationer, der forprogrammeret afspiller de samme synspunkter. Et levende demokrati forudsætter afvekslende input. Derfor er der brug for, at de etablerede lobbyorganisationers indflydelse ofte bliver suppleret med nye synspunkter. Forudsætningen er imidlertid, at dialogparterne inviteres bredt og derved afspejler en tilstrækkelig pluralisme. Hvis repræsentanterne håndplukkes efter deres holdninger og loyalitet, ja, så kan projektet let få den modsatte effekt. Så risikerer politikerne blot at blive bestyrket i deres egen magtfuldkommenhed. DESVÆRRE HAR regeringen inviteret så selektivt, at en række personer - der må mistænkes for at respektere de 'danske værdier' - nu kritiserer arrangementet for at være polemisk; at invitationslisten er for ensidig, bl.a. på grund af fraværet af imamer og andre med autoritet i de muslimske miljøer. Lederen af det danske institut i Damaskus, Jørgen Bæk Simonsen, udtrykker kritikken klarest: »Hvis statsministeren vil have en bedre dialog, må han sørge for at nå ud til dem, der i virkelighedens verden har noget at skulle have sagt. Nu kommer han til at sende et signal om, at han ikke ønsker, at de skal deltage i integrationen«. I kontrast til præsident Bush, der mødte op i en moské kort efter 11. september, udstiller Anders Fogh Rasmussen sig i denne sag som en mand, der frygter at blive konfronteret med sine egne modsætninger; som en mand, der har svært ved at acceptere den mangfoldighed, der præger Danmark i dag. Desværre er dét i sig selv en af årsagerne til, at Danmark har så svært ved at integrere mennesker fra fremmede lande.