GLADSAXE BYRÅD har uden om børnenes forældre vedtaget at registrere og evaluere skolebørnenes egenskaber og kompetencer. Det kan være emner som ansvar, naturlig selvhævdelse, empati, fantasi, udfoldelse og aktivitet. Og neden under disse overskrifter gemmer der sig konkrete delmål, f.eks. evnen til at »styre sin vrede« eller»håndtere stærke følelser«. Ønsket er at ligestille sociale kompetencer med de faglige, fortæller Trine Græse, som er formand for børne- og undervisningsudvalget i kommunen. Projektet vækker dog modstand i forældrekredse. »Det ville være en fordel, hvis man havde forældrenes opbakning«, siger Lisbeth Krog, der er formand for skolebestyrelsen på Høje Gladsaxe Skole. Ja, fordel og fordel. Man kunne måske tro, at mange forældre ville hilse det nye initiativ velkommen. Mere arbejde til lærerne med at sidde og afkrydse og indtaste, flere møder med forældrene, som skal underholdes med alt det sociale stof, en hel del konflikter og derpå flere møder med modeller til konfliktløsninger. At være forælder til et skolebarn er en opgave, man skal sætte tid af til. Hvad kunne der holdes møder om? Nærværende lederskribent husker f.eks. et dramatisk møde, som handlede om elevernes påklædning - nogle af børnene gik i T-shirt med krokodille-logo, og nu gjaldt det om at kunne styre sin vrede og udvise humoristisk sans under anklagerne om børnenes mangel på solidaritet i det daglige skolemiljø. Visse af krokodillebørnenes forældre måtte ligefrem medbringe bilag for at bevise, at de kriminelle bluser var indkøbt som billige kopier, så blev vreden lidt mindre, selv om bølgerne stadig gik højt op i dillen. DET ER ET centralt punkt i uenigheden, når formanden i Gladsaxe ønsker at sidestille de sociale og de faglige kompetencer. Ville det ikke være behageligt, hvis lærerne ville koncentrere deres interesse om den faglige indsats og fokusere på at lære børnene noget? Det er ikke et gammeldags synspunkt, for dels er indlæring skolens vigtigste formål - ofte nok understreget - og dels skaber indlæring flere socialt velfungerende børn. Det er ikke så få understimulerede, vrede og uhumoristiske skolebørn, som i tidens løb er blevet socialt afslappede og empatiske unge, fordi de vandt fodfæste i viden og kunnen - ofte hjulpet dertil af en ikke-empatisk og ikke-humoristisk lærer. Der er ikke mangel på input i databaserne. Skulle vi mangle et par registreringer, kunne man bede eleverne om at afkrydse deres mening om lærerne i et dertil udformet skema. Det skema skulle heller ikke bruges til noget.