UMIDDELBART kan det virke surrealistisk, at alle professionelle fodboldspillere i Danmark - hvoraf mange hiver gager i millionklassen hjem hvert år - går i strejke fra på tirsdag. Ikke desto mindre har Spillerforeningen og Divisionsforeningen efter flere holmgange i forligsinstitutionen måttet erkende, at de stadig er uenige om vilkårene for en ny overenskomst. Og dermed kører den almindelige procedure videre, dvs. en strejke. Hvad der derimod ikke er særlig almindeligt, er selve sagens kerne: Spillerne er utilfredse med, at deres barndoms- og ungdomsklubber - ifølge de gældende FIFA-regler - skal have økonomisk kompensation, hvis de skifter klub, før de fylder 23 år. Spillerne - som i dag er organiseret under LO - vil ikke gå med til, at tidligere arbejdsgivere skal have godtgørelse i forbindelse med et jobskifte. I et meget snævert, arbejdsmarkedspolitisk perspektiv har spillerne en principiel pointe. Man kan i hvert fald ikke forestille sig, at andre faggrupper ville acceptere samme ordning. Eller som Spillerforeningens formand, Palle Sørensen, forklarer striden: »Dansk fodbold er en del af det danske arbejdsmarked, og derfor må parterne indrette sig efter de faglige spilleregler, som også gælder for alle andre i det danske samfund«. PROBLEMET er blot, at dansk fodbold også er en del af et globalt arbejdsmarked - og her gælder fælles FIFA-regler, som betyder, at barndoms- og ungdomsklubber skal kompenseres for talentudvikling. Og i et større sportspolitisk perspektiv er dét bestemt fornuftigt. Alle med passion for fodbold må have en interesse i, at der investeres mest muligt i talentudvikling. Derfor giver det reelt ikke mening at diskutere, om barndoms- og ungdomsklubber skal kompenseres eller ej. For selvfølgelig skal de det. Udfordringen bør snarere handle om, hvordan man kan sikre, at f.eks. alle de unge, der ikke klarer den som professionel fodboldspiller, får et fremtidsperspektiv - via øget uddannelse. Dét ville være en yderst relevant fodbold-fagkamp anno 2004. Men desværre har de danske fodboldspillere i stedet valgt en dårlig sag at debutere med i deres nyopståede fagkamp. Ikke mindst fordi reglerne under alle omstændigheder skulle ændres på FIFA-niveau - ikke isoleret her i Danmark i forbindelse med en national overenskomst.