0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-valgmyte 2

Så ringe er vælgerinteressen ikke

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET GÅR igen i debatten op til valget til Europaparlamentet, at vælgerinteressen er næsten katastrofalt lav. Valgdeltagelsen var allerede faldet til 49 procent ved EU-parlamentsvalget i 1999, men hov, faktisk er stemmeprocenten fortsat på samme niveau som ved USA's præsidentvalg - og højere end ved valgene til den amerikanske Kongres.

De amerikanske præsidentvalg vedrører tilmed en post, som er betydelig mere magtfuld og enkel at forholde sig til end et Europaparlament, der end ikke kan rejse egne forslag, men må søge at påvirke EU på anden vis.

Også i forhold til en række europæiske valg viser stemmeprocenten til EU-parlamentet sig at være ganske pæn. Ved det seneste præsidentvalg i EU-landet Portugal var det sølle 50 procent af vælgerne, der stemte. Tidligere i år deltog kun 62 procent af vælgerne i de franske regionalvalg, mens kun omkring hver tredje orker at stemme ved de britiske lokalvalg.

SELV OM valgdeltagelsen altså ikke er så utrolig ringe endda, måtte den meget gerne blive højere. En lav valgdeltagelse er både et problem, fordi den folkelige indflydelse på parlamentet mindskes, og fordi parlamentsinstitutionens legitimitet mindskes.

Selv om 78 procent af europæerne ifølge målinger mener, at Europaparlamentet er vigtigt for EU, ændrer det ikke ved, at mange har svært ved at gennemskue og forstå 'systemet', som Magtudredningens seneste afdækning illustrerer det.

Hvis valgdeltagelsen skal op, må både politikere, medier, uddannelsesinstitutioner og mange andre aktører påtage sig den store pædagogiske opgave, det er at fortælle, hvilken konkret betydning de europæiske parlamentarikere har, og hvorfor det er vigtigt at stemme. Ligesom partierne må vise, at de selv tager Europaparlamentet alvorligt. Det kræver, at de - som det nu sker i Danmark - sender 'tunge' politikere af sted, der kan præge et stort europæisk parlament, og som formår at fortælle, hvad de helt konkret går og laver. Og det kræver, at de formår at formidle - og tage alvorligt - at de ikke blot sendes af sted som 14 danske politikere, der sammen eller hver for sig skal søge at præge et 732 mand stort parlament med en så dansk dagsorden som muligt.

De er europapolitikere - dansk valgte repræsentanter for mægtige blokke af europæiske partier. Stem på en af dem på søndag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere