SERBIENS ministerpræsident, Vojislav Kostunica, har for første gang vist reel vilje til at samarbejde med krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien i Haag. Stigende international isolation af Serbien samt øget pres i hans koalitionsregering tvinger ham til samarbejde. Han lover handling efter Serbiens præsidentvalg i næste uge, men siger, at Haag bør komme Serbien i møde, således at krigsforbrydersager kan behandles ved serbiske domstole. Det er uklart, om Kostunica mener, at domstolen i Haag, som han hidtil har optrådt fjendtligt over for, så ikke skal have direkte indflydelse. Det ville selvfølgelig være helt uacceptabelt. Miroljub Labus, Serbiens reformivrige viceministerpræsident, støtter ønsket om, at serbiske sager flyttes til Serbien, men han lægger utvetydigt op til samarbejde mellem internationale og lokale dommere. Det er netop det, som nu sker ved Afrikas nyeste krigsforbryderdomstol i Sierra Leone. Det er første gang, at en international krigsforbryderdomstol er trådt sammen i landet, hvor krigsforbrydelserne er begået. Det er grusomhederne under 11 års krig i det lille vestafrikanske land, som nu er for retten i landet selv. Når sagerne behandles hjemme, kan det blive ekstra pinagtigt for befolkningen, men der er dermed større chance for, at det kan bidrage til lokal selvransagelse og forsoning, end hvis det var fjernt fra Sierra Leone. Denne nye generation af krigsforbryderdomstole bør få afsmittende effekt på de gamle. Folkedrabet i Rwanda og krigene på Balkan er behandlet ved langstrakte tribunaler fjernt fra åstedet, både fysisk og psykologisk. NÅR DET gælder det tidligere Jugoslavien, er der stadig mulighed for at følge eksemplet fra Sierra Leone. Mange kloge serbere har påpeget, at Haag blandt folkeflertallet ses som en fjern og fjendtlig institution. Det vil tvinge serbere ud af en nærmest autistisk afvisning af serbisk skyld, hvis deres egne dommere sammen med internationale behandler sagerne i deres eget land. At tidligere diktator Augusto Pinochet blev bragt tilbage til Chile, har bidraget afgørende til selvransagelse i landet om forbrydelserne i hans tid. Sydafrika er også et eksempel på, at selvransagelse og forsoning fremmes af, at retsopgør sker hjemme. Selvfølgelig kan problemer som beskyttelse af vidner blive besværliggjort af, at de skal stå frem i eget land. Men problemerne har også været store i Haag, når det gælder vidner fra det tidligere Jugoslavien. Det problem må kunne løses. Gevinsterne kan på den anden side blive så uendelig meget større ved krigsforbryderdomstole på åstedet, når det lader sig gøre. »Det gør det hele relevant for befolkningen«, siger Sierra Leone-domstolens justitssekretær, Robin Vincent. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at flytte hele Haagdomstolen til Beograd. Sagerne imod den hovedanklagede tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic bør f.eks. afsluttes i Haag. Her har serbiske instanser ikke forudsætninger for at gå ind i sagerne nu. Men sager som f.eks. imod de fire generaler, som Haag har sigtet for krigsforbrydelser i Kosova, kunne tænkes som et samarbejde i Beograd. Det bør overvejes seriøst, for det er ikke kun et spørgsmål om international retfærdighed. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt Serbien skal integreres i Europa. Det kræver deres aktive medvirken i retsopgøret.