PUTIN BLEV genvalgt som præsident i marts uden at fremlægge et valgprogram. Derfor var hans årlige tale om nationens tilstand i forgårs ventet at blive en programerklæring for hans anden præsidentperiode. Men den gav kun lidt konkret nyt blandt mange løfter om udryddelse af fattigdom og fart på den økonomiske liberalisering. Fattigdommen er et af Ruslands største problemer, ligesom krigen i Tjetjenien. Den havde Putin kun få ord tilovers for, selv om hans Tjetjenienpolitik ligger i ruiner efter mordet på hans håndplukkede tjetjenske præsident, Akhmad Kadyrov. Rusland fortsætter kampen imod terrorister, sagde han, men intet om økonomisk indsats i Tjetjenien i en tale, der ellers var domineret af økonomi. De kun korte passager om udenrigspolitik viste en Putin, der vil gøre Rusland mere selvberoende og selvbevidst. Det vigtigste var, at han ser styrket samarbejde med tidligere sovjetrepublikker i SNG som sit vigtigste udenrigspolitiske mål. Han vil skabe et østligt alternativ til EU og NATO, så de ikke rykker endnu nærmere. PUTIN AFVISTE kritik af autoritære tendenser i sit regime og forsikrede, at demokratiet har det godt. Og så angreb han frysende skarpt græsrodsorganisationer for at pleje vestlige og »tvivlsomme« russiske kapitalinteresser snarere end befolkningens. Mens Putin i sin første præsidentperiode lukkede kritiske tv-stationer og ensrettede det politiske liv, så vil han øjensynligt i sin anden periode udrydde kritiske græsrødder. Det var i en tale med få spidse kanter foruroligende, at han ser grund til at true små og svage lommer af kritik. En af hans få kritikere siger, at hvis Putin ønsker demokrati, må han dele magten med parlamentet og samfundet. Men han kan og vil tilsyneladende bestemme det hele selv. Økonomisk liberalisering bekendte han sig igen meget overbevisende til, men løfterne om forsvar for demokrati klingede hult. Det store spørgsmål er fortsat, om han kan gennemføre sin ønskede økonomiske modernisering med en centralisering af magten, som vil udrydde selv svage græsrødder.