SERBIEN KAN ikke gøre sig håb om tilnærmelse til EU, før det samarbejder med Krigsforbryderdomstolen i Haag »i stedet for at beskytte krigsforbryderanklagede«. Det sagde EU's udenrigskommissær, Chris Patten, til landets ministerpræsident, Vojislav Kostunica. I sidste uge rapporterede domstolen til FN om fortsat manglende samarbejde fra unionen mellem Montenegro og Serbien, hvor sidstnævnte bærer hovedansvaret. Kostunica modsatte sig i sin tid udleveringen af Slobodan Milosevic til Haag, og han lovede i år Socialistpartiet at forhindre flere udleveringer som betingelse for Milosevicpartiets støtte til hans regering. Officielt erklærer Beograd sig parat til samarbejde af frygt for international isolering. Men få politikere har lyst til at kræve handling, da domstolen er dybt upopulær i en befolkning, der mener, at Haag lader andre end serbiske krigsforbrydere gå fri. Efter at have følt NATO-bomber under Kosovakrigen i 1999 står serberne stadig med et udækket behov for at føle vestlig velvilje. En officiel provestlig periode kom efter Milosevic' fald, men folkeflertallet kom aldrig med på den vogn. Med Kostunica som regeringsleder og de ekstremistiske radikale som landets største parti har en vis autisme igen sænket sig over serberne. DER BØR VISES forståelse for den dybe skuffelse over, at den provestlige regering ikke nåede meget i oprydning i den kriminaliserede stat eller med forbedring af levevilkårene. Det vil imidlertid være at gøre serberne en bjørnetjeneste at se igennem fingre med, at de ikke samarbejder med Haag. Opgør med krigsforbrydere skylder de ofrene og sig selv, hvis de vil udvikle et sundt samfund. Og der stilles ikke større krav til Serbien end til andre medlemslande i FN. Krigsforbrydelser i Irak er en påmindelse om, at der ikke kan gives køb, når det gælder retsforfølgelse af bødler, hvilken nationalitet de end har. Også derfor bør Serbien ikke glemmes, mens verdens opmærksomhed er rettet mod Irak, men i stedet presses hårdere. For Serbiens mangel på respekt for international lov, når det gælder krigsforbrydelser, nærer manglen på respekt for lov og ret i al almindelighed.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
