0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Apartheid

Nej til etniske klasser

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'LIGE BØRN leger bedst' lyder en velkendt vending. Måske er det denne tvivlsomme logik, som har fået enkelte skoler til at oprette rent etniske klasser.

Argumenterne for disse klasser er, at de kan blive til glæde for alle parter. Børn af indvandrere kan få bedre og mere målrettet undervisning, og samtidig kan det bryde den negative spiral, som skolerne har siddet fast i, fordi danske forældre sender deres børn i andre skoler. Er argumenterne ikke rimelige? Er det ikke en rigtig pointe, at enten må vi acceptere etniske klasser, eller også må vi acceptere etniske skoler?

Svaret er nej.

Først og vigtigst må det principielle i sagen slås fast: Skolernes forsøg ligner apartheid. Skønt skolernes problemer ikke kan afvises, må løsningen aldrig være, at der står 'Blacks only' på nogle klasseværelsesdøre. Hvad bliver det næste?

Dernæst er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om det vil give indvandrerbørn bedre undervisning, hvis de isoleres. Alle, der selv har tilegnet sig et nyt sprog, ved, at det ikke er terperiet i klasseværelset, men den levende brug af sproget, som fører til et flydende sprog. At dele danske børn fra indvandrerbørn kan af den grund komme til at virke modsat hensigten - ligesom det vel heller ikke giver bedre integration og forståelse mellem børn med forskellige kulturelle baggrunde.

JAMEN, HVAD skal skolerne så gøre? Hvordan kan de hindre den sociale udstødning, der finder sted, når de engagerede forældre fravælger den nærmeste folkeskole og fanden tager de sidste i skolekøen?

Svaret er lige så enkelt, som det er svært: Skolerne må arbejde hårdere for, at integrationen bliver reel, og at undervisningens kvalitet fastholdes. Her må de have massiv støtte både fra kommunerne og fra staten. At tro, at skoler i socialt belastede områder kan klare sig med de bevillinger, andre skoler spises af med, er naivt. Der skal være hjælpelærere, tolkehjælp og andet nødvendigt, som kan sikre, at det pædagogiske tilbud på skoler med mange indvandrerelever ikke forringes, men tværtimod forbedres.

Desuden kan de særlige problemer på disse skoler være en anledning til at gøre op med en af den danske folkeskoles helligste køer: rummelighed. Som erfarne lærere har gentaget, har idealet om, at en almindelig klasse skal kunne rumme alle elever, spillet fallit, fordi enkelte elever ødelægger det for de andre. Der kan være gode faglige begrundelser for at indføre særlige tilbud til elever med problemer. Men den opdeling må ske på faglige præmisser - ikke på baggrund af hudfarve. At skolerne er havnet i det groteske valg mellem etniske klasser eller på længere sigt etniske skoler, er en skamstøtte over en fejlslået integrationspolitik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere