MAN BEHØVER ikke en doktorgrad i krigshistorie for at vide, at der altid i kølvandet på en krig - eller samtidig med at den finder sted - bliver begået alskens urimeligheder, også i den gode sags tjeneste. Forleden kunne den amerikanske tv-station CBS således med afsæt i en række fotografier afsløre, at amerikanske soldater i forbindelse med bevogtning af irakiske fanger i Abu Graibh-fængslet i udkanten af Bagdad har udsat dem for stærkt fornedrende situationer. Fangerne, som ironisk nok sidder i det samme fængsel, som i tiden under Saddams Husseins diktatur kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver iraker, er blevet lagt nøgne oven på hinanden i en stor menneskelig pyramide med amerikanske soldater m/k stående smilende ved siden af. Andre billeder viser angiveligt fanger, som tvinges til at simulere forskellige seksuelle stillinger, fanger, som angribes af hunde, samt en enkelt fange, som har fået elektroder sat på kønsdelene og fingerspidserne. Den chokerende sadisme har indtil videre ført til suspendering af den ansvarlige general for fængslet samt anklager mod seks menige. Men sagen vil forhåbentlig også føre til markant skærpede retningslinjer for en korrekt behandling af fanger. DET ER imidlertid ikke det eneste væsentlige ved historien. Nej, det, som i nok så høj grad falder for brystet, er, at toneangivende amerikanske aviser og elektroniske medier efter pres fra Pentagon har valgt at afstå fra at skrive om torturen af de irakiske fanger. Man tror næsten ikke, at det kan være sandt i det land, der med rette bryster sig af sin frihedstradition og sin vidstrakte liberalitet. Jovist, amerikanske soldater er i felten, og for tiden er der daglige tabstal, så en vis grad af national opbakning kan måske nok forventes. Men når pressen uden større modstand lader sig indforskrive til at afstå fra at rette søgelyset mod egne troppers utilbørlige adfærd under henvisning til, at det er 'upatriotisk', så er der tale om en kapitulation. Forhåbentlig får den amerikanske offentlighed snart den viden, den har krav på. Ellers klinger frasen om the land of the free en anelse mere hult, end godt er.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
