FREDEN NÅEDE lige at sænke sig mellem EU og Rusland før EU's udvidelse i morgen, da parterne forleden underskrev en aftale om, at deres samarbejdsaftale udstrækkes til også de ti nye medlemslande. Til tolvte time blokerede Moskvas krav om, at EU griber ind til fordel for de russiske mindretal i de baltiske lande. Parterne enedes om at beskytte deres mindretal, men uden at de baltiske lande nævnes. Principielt gælder det således også mindretal i Rusland som tjetjenerne, men for fredens skyld blev det spørgsmål holdt uden for forhandlingerne. Russisk presse ser resultatet som en sejr for Rusland, da EU-indrømmelser om Kaliningrad, der fra lørdag bliver en russisk enklave omringet af EU-lande, og om kvoter og toldafgifter kraftigt mindsker det store økonomiske tab, som Rusland har hævdet, at udvidelsen ellers ville påføre EU's nye store naboland. Når aftalen bliver kaldt en sejr for begge parter, tyder det på enten det ideelle resultat eller på åbne fortolkningsmuligheder, da det skorter på konkrete løsninger på nogle af de udestående stridspunkter som Ruslands manglende godkendelse af klimaaftalen fra Kyoto, russisk atomaffald og russisk medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, WTO. FRA RUSSISK side understreges, at landets parlament næppe vil ratificere aftalen uden EU-indrømmelser om de russiske mindretal i baltiske lande, så den strid er heller ikke bilagt. Efter i morgen er det et andet EU, som Rusland står over for, med lande, der som tidligere Moskvaundersåtter kender Rusland bedre end de gamle i EU. Det kan bringe mere realisme ind i samarbejdet, men formentlig også mindre tålmodighed. Letlands nye EU-kommissær, Sandra Kalniete, har sagt: »Rusland er siden Sovjetunionens sammenbrud blevet behandlet som et pubertetsbarn, der skulle tages med mere overbærenhed, forståelse og støtte, end lande normalt mødes med«. Flere af de nytilkomne kan ventes at kræve mere voksen logik i samspillet, som det gamle EU erkender har været præget af for mange tomme proklamationer om samarbejde. Det bliver ikke lettere, men det giver håb om mere konkret handling.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
