HVIS DET står til regeringen, skal studerende fra lande uden for EU betale, hvis de vil gå på de danske universiteter. Som beskrevet i gårsdagens avis har regeringen to mål med forslaget: Dels kan vi ikke blive ved med at uddanne tredjelandes studerende for de danske skatteyderes penge. Dels vil brugerbetaling tiltrække de bedste udenlandske studerende. Forslaget er problematisk, fordi det betyder yderligere forskelsbehandling af EU-borgere og borgere fra andre lande. En syditaliener kan gennem de gensidige udvekslingsaftaler i EU få fribillet til de lærde haller i Danmark, mens en studerende fra Kina skal betale ved kasse 1. Er det rimeligt? Desuden kan uddannelsesudveksling over grænserne mellem rige europæiske lande og tredjeverdenslande være en velkommen ulandshjælp til landene. TRODS DEN lidt bondesnu omsorg for danske skatteydere i begrundelsen for udspillet kan man ikke komme uden om, at regeringen peger på et skattefinansieret velfærdssamfunds dilemma, når det gælder integration og globalisering. Det sætter naturligvis velfærdsydelser under pres, når gæstestuderende udefra nyder uden at yde - men det gælder jo også for studerende fra EU-lande. Derfor bør regeringens forslag bruges som en kærkommen lejlighed til at diskutere, hvordan universiteterne får bedre økonomi og højere kvalitet. Frem for at introducere et system med oplagt forskelsbehandling mellem forskellige grupper udenlandske studerende bør vi diskutere, om ikke alle studerende i udgangspunktet skal betale for deres studieplads, som også OECD og de danske vismænd har anbefalet det i deres seneste rapporter. Jamen det vil være et anslag mod velfærdsstatens grundsten og betyde større sociale skævheder, vil den oplagte indvending lyde. Hertil må svaret være, jo, den fare er til stede. Men systemet kan indrettes, så det tager sociale hensyn: Statsbetalte fripladser afhængigt af forældres indkomst er blot én måde. Samtidig kan brugerbetalingen jo også indrettes, så betalingen først skal falde, når - og i disse tider vel at mærke hvis - de færdige kandidater får arbejde, efter at uddannelsen er færdig. ET ELEMENT af brugerbetaling vil indebære store fordele for universiteterne. Først og fremmest vil der komme flere penge til fagene, og som universiteterne med rette gør opmærksom på, er det hårdt tiltrængt. Dernæst vil det betyde penge, som universiteterne selv kan disponere over. Det kan give institutionerne en større reel frihed, end de har i dag. Sidst, men ikke mindst, vil det stille danske universiteter stærkere i den internationale konkurrence.