SPÆNDINGEN ved Ruslands præsidentvalg i går blev udløst, da det om eftermiddagen blev oplyst, at stemmeprocenten var over de 50 procent, som skulle til for at gøre valget gyldigt. Russerne gik til valg uden store følelser, da resultatet var givet på forhånd. Men det er en overraskelse, at den ret ukendte kommunist Nikolaj Kharitonov fik over 12 procent af stemmerne. Med næsten det samme til de andre fire rivaler til Putin tilsammen og lav stemmeprocent er det langt under halvdelen af vælgerne, der kronede Putin. Men en jordskredssejr fik han fra dem, som stemte. Flertallet var apatiske, men når Putin ikke ville debattere med udfordrere, var der heller ikke spænding om, hvad han ville svare på nærgående spørgsmål om de uløste problemer. Det store spørgsmål er, hvorfor det var nødvendigt for Kreml at misbruge magten endnu mere end ved tidligere valg, når Putin efter alt at dømme kunne vinde med større respekt for demokrati. Russiske analytikere mener, at det afspejler hans baggrund i KGB, og at han omgiver sig med bureaukrater. Men han omgiver sig også med økonomiske reformfolk, der kan fortælle ham, at økonomisk dynamik harmonerer dårligt med centralistisk, bureaukratisk magtudøvelse. MANGE russere ser det som naturligt, at magten bruger alle magtmidler. Det kan undre, at kun et fåtal reagerede imod den manglende respekt for dem, som Putin viste ved ikke at gå i debat. Men da demokratiet havde det langt bedre under forgængeren Jeltsin, så russernes flertal en lille elite løbe med rigdommene, mens de selv blev fattigere. Det kan måske ikke undre, at de konkluderede, at hvis det er demokrati, så er de helst fri for det. Putin har fået et massivt folkeligt mandat til sin tsar-lignende magtudøvelse, men uvisheden om, hvad han vil bruge den til, er stor. Hans sejr skyldtes langtfra kun magtmisbrug. Russerne så ikke noget alternativ til ham og blev heller ikke vist noget. Demokrater vendte ryggen til valget og opfordrede til boykot. De har ret i, at det var en farce, men de svigtede ved ikke at samles om en demokratisk kandidat. Blandt dem, som blev hjemme eller stemte imod, er en stor demokratisk opposition.