0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mars

Den golde planet som spejl

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DER HAR været vand på Mars, ja, hele planeten har angiveligt været 'gennemvædet' af vand, siger den amerikanske rumfartsadministration efter at have analyseret de billeder, som robotter med kameraer har sendt hjem. NASA og det internationale rumforskningsmiljø - og sandsynligvis den amerikanske præsident, der jo ønsker bemandede ekspeditioner til den røde planet - er begejstrede. Ligesom danske Jens Martin Knudsen, der endnu en gang er overjordisk glad for den fantastiske viden, vi nu har fået.

For de fleste andre er Mars, som Mars har været i hele menneskehedens, og måske Jordens, historie: en gold planet. En planet, der ikke udsiger spændende løfter om fremtiden, men det modsatte. Hvis det er rigtigt, at der har været oceaner på Mars, måske også bølger, er støvet og tørken deroppe først og fremmest en påmindelse om, at forholdene på planeter kan ændre sig voldsomt, og at det er en særdeles skøn planet, vi selv bebor.

Jorden er et mirakel og et skrøbeligt sådant. Et lysende under, som i stigende grad synes påvirket i negativ retning af den menneskelige civilisations udvikling. Drivhuseffekt, ørkenvandring, ozonhuller, nye voldsomme vejr- og vindforhold. Vi er ikke på vej mod altomfattende goldhed, men industrikulturen har planetariske konsekvenser. Billederne fra Mars minder om, hvad det er, vi har, og hvad det er, vi skal passe på.

RUMFORSKNING OG forskning i menneskeskabte forandringer på Jorden behøver ikke stå i modsætning til hinanden, men man kunne ønske sig, at den amerikanske præsident var lige så optaget af at sikre bevillinger til teknologi og forskning, der kan bruges direkte til at mindske belastningen af økosystemerne her på Jorden, som han er, når det gælder Mars.

At der ikke er ubegrænsede midler, heller ikke på rumforskningens budgetter, er netop satsningen på Mars et eksempel på, idet præsident Bushs Mars-planer allerede nu har medført, at NASA ikke har råd til at holde Hubble-teleskopet i gang. Det kredser rundt om Jorden og har haft større indflydelse på astronomien end noget instrument siden Galileis teleskop, men er dødsdømt, fordi der politisk er mere interesse for Mars. Absurd, men igen og netop: Pengene kan ikke bruges to gange.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere