ALLE, DER SØGER Udlændingestyrelsen om asyl, familiesammenføring eller visum, har - synes de selv - hårrejsende erfaringer. De kan ikke komme til at tale med deres sagsbehandler, sagerne trækker ud uden forklaring, klager ligger i månedsvis, der kræves nye oplysninger og så videre og så videre. Maskinarbejder Bjarne Andersen er en af de heldige. Efter en klagetid på cirka et halvt år fik han svar. Ja, Bjarne Andersen er dobbelt heldig: For han fik ret. Hans thailandskfødte kone, Bunyang Andersen, får lov at blive i Danmark. Sagen giver et lille indblik i udlændingemyndighedernes sagsbehandling, nemlig at al tvivl skal komme ansøgeren til skade. For der er undervejs i klagesagen ikke kommet nye oplysninger. Men Bunyang og Bjarne har været meget i medierne og deres sag oppe at vende i Folketinget. Reglerne er også de samme. Men Integrationsministeriet fortolker dem nu anderledes end Udlændingestyrelsen. Bjarne Andersen, der er arbejdsløs, men i efterlønsalderen, menes nu at kunne forsørge sin kone. Den juridiske detalje er, at et efterlønsbevis efter ministeriets opfattelse er lige så godt som at være på efterløn, og så kan han løfte forsørgerbyrden. At han fra starten havde både kontanter og mursten i millionklassen, tæller ikke. Familiesammenføring skal naturligvis ikke være forbeholdt velhavere, men i enhver anden sammenhæng ville den danske stat tælle formue med. Spørg bare en folkepensionist. Integrationsministeriet traf sidste år en lille samling afgørelser, der ifølge sagkyndige jurister i Institut for Menneskerettigheder taler nøjagtigt samme sprog som den første afgørelse i sagen om Bunyang og Bjarne Andersen. Alt, hvad der kan tale imod ansøgerne, bliver presset til sidste bønne. Og er der valgmulighed mellem to paragraffer, vælges systematisk den, der giver en negativ afgørelse. En administrativ praksis, der i realiteten er en politik inden i politikken. Sammenlignet med Udlændingestyrelsen er verdenslitteraturens mesterlige skildringer af uigennemsigtige bureaukratier lærestykker i enkelhed. Sammenlignet med Bertel Haarder er Kafka en ren sinke.