DANMARKS BERØMTE fange på den amerikanske Guantánamobase i Cuba er på vej hjem. Det er på høje tid. USA arresterede ham i slutningen af 2001, da amerikanske soldater under den såkaldte krig mod terror fortrængte Talebanbevægelsen fra magten i Afghanistan og arresterede hundredvis af statsborgere fra 42 lande under mistanke for bidrag til det Talebanstøttede terrornetværk al-Qaeda. Flere end 650 af fangerne, deriblandt den danske statsborger, blev overført til Cuba, uden at deres respektive regeringer blev spurgt. Siden har fangerne været afsondret fra deres land og familie i godt to år uden at blive præsenteret for et anklageskrift - og uden at få adgang til en forsvarer. Sådan handler et retssamfund ikke. Og det er ikke godt nok, at den danske fange nu vender hjem til Danmark som en fri - men overvåget - mand. Det er tværtimod en renlivet skandale, at USA under påskud af at forsvare de demokratiske retssamfund tillod sig at skalte og valte ikke kun med internationale retsprincipper, men også med hundredvis af menneskers liv. Og det er en skandale, at regeringerne i de 42 lande, som har haft statsborgere indespærret på Guantánamobasen, så roligt har fundet sig i USA's frimodige tumlen rundt med deres respektive borgere. Også den danske regering har været forbløffende og skræmmende tålmodig på den danske fanges vegne. NÆPPE MANGE ville have haft sympati for fangen, hvis han kunne dømmes lovformeligt for et aktivt bidrag til international terror. Men dét, der skulle adskille al-Qaeda og et demokratisk retssamfund, turde være respekt for liv og lov. Og der burde ikke være noget dårligere forsvar af netop et demokratisk retssamfund end at blæse på retssamfundets regler og principper i en skruppelløs jagt på mistænkte hen over klodens grænser. USA's regering kunne have valgt et åbent og lovformeligt samarbejde med andre regeringer om retsforfølgelse af terrormistænkte. Men Bushregeringen har i sin desperate blanding af afmagt efter terroren 11. september 2001 og sin arrogance over for mindre nationer i stedet tilladt sig at blæse på selv nære allierede og på internationale retsprincipper. Det har krænket den danske borgers - og mange andres - elementære rettigheder. Og det har beklikket selv det nødvendige forsvar mod terror. Bushregeringen har svækket sin egen sag. Men regeringer i flere lande skylder en forklaring. Det gør Fogh Rasmussens regering også.