Ruslands valg

Lyt til artiklen

DER BØR krydses fingre for russerne, når de går til valg på søndag, for det kan afgøre, om den hastige autoritære udvikling i de seneste måneder fortsætter uanfægtet. Valget kan på forhånd kaldes ufrit og unfair, fordi Kreml har brugt sin kontrol med alle landsdækkende tv-kanaler til gavn for magtens parti, Forenet Rusland. Meningsmålinger viser, at omkring 70 procent af russerne har været helt eller delvist uinteresserede i valgkampen, men når den populære præsident Putin siger, at de skal stemme på hans parti, så gør rigtig mange nok det. En meningsmåling viser, at et flertal mener, at Forenet Rusland har gjort det bedst i tv-debatter mellem partierne, selv om Kremlpartiet nægtede at deltage i sådanne. Men russerne har jo set mest til partiets folk og hørt tv-værter fremhæve dem. Der spores ingen folkelig vrede over, at magtens parti har domineret tv, for der er udbredt accept af, at den til enhver tid siddende magt ikke lader sig udfordre af andre. Forenet Rusland får ikke mange begejstrede stemmer, for russerne lider af en politikerlede, som siger sparto til det fænomen i demokratier. Russere vender ryggen til politikere, fordi de har vendt ryggen til russerne og primært interesseret sig for modydelser for loyalitet over for Kreml. De få, som søger løsninger på de største problemer, fattigdom og krig i Tjetjenien, kan boltre sig i de stadig uafhængige medier, som de færreste læser, men de kommer ikke til på tv, som er de fleste russeres eneste nyhedskilde. DEN FOLKELIGE apati over valget forklarer russiske sociologer med, at de fleste russere anser det for afgjort på forhånd. Det er det også af mediemanipulation, og skulle magten have behov for at pynte lidt på resultaterne, så er der jo også råd for det. Russiske medier har påvist store »uregelmæssigheder« ved tidligere valg. Og når der kan gennemføres så beviseligt svindelagtige valg, som præsidentvalget i Tjetjenien i oktober, er der så grund til at tro, at alt går fint til på nationalt plan? Den langt større overvågning af Dumavalget vil sikre, at der kun kan laves mindre justeringer. Men hvis sådanne sender demokratiske partier som Jabloko og Unionen af Højrekræfter ned under spærregrænsen, bekræftes de værste anelser for Rusland. Det er derfor et uhyre spændende valg, selv om en sejr for Forenet Rusland er givet. Men det bliver afgørende, om Putins støttepartier får det ønskede kvalificerede flertal til at ændre forfatningen efter Kremls ønsker. Eller om der kommer tilstrækkeligt mange kritikere i Dumaen til at sikre en vis pluralisme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her