INTEGRATIONSMINISTER Bertel Haarder har de sidste dage kæmpet en brav kamp for at forsvare den såkaldte starthjælp, der slet ikke handler om hjælp, men om at give flygtninge en langt lavere arbejdsløshedsydelse end danskere. Med kreative beregningsmetoder har ministeren forsøgt at påvise, at de danske flygtninge får mere end i de fleste andre europæiske lande. I realiteten ligger vi cirka i midten, og som en af de flygtningefamilier, Politiken har talt med, forklarede, er pointen netop ikke så meget, at starthjælpen er lav i absolutte tal - hvad den er - men at den er meget lav set i forhold til, at Danmark er et af verdens rigeste lande. I det lys er de få kroner, mange har tilbage om dagen efter faste udgifter, et tegn på fattigdom, og så er det en ringe trøst, at beløbet er mange penge i Mali. Hvis det så endda havde en positiv effekt, ville der måske være mening i galskaben. Men nej, både sund fornuft og en ny undersøgelse understreger, at starthjælpen kun gør det endnu vanskeligere for flygtninge og indvandrere at komme i arbejde og dermed blive integreret i det danske samfund. Ifølge Center for Alternativ Samfundsanalyse er en betydelig højere procentdel af de indvandrere, der fik kontanthjælp, kommet i arbejde i forhold til dem, som har fået starthjælp. MEN MÅSKE er der håb forude. Som De kan læse i dagens avis, begynder starthjælpen også at ramme ganske mange 'rigtige' danskere, hvis eneste synd er, at de har været i udlandet for at dygtiggøre sig på universiteter eller arbejdsmarkedet, og som nu har vanskeligt ved at få job. Har de været væk mere end et år klapper fælden, og ligesom flygtningene havner de på den lave starthjælp. Det var naturligvis ikke meningen, men som regeringen tidligere erfarede i forbindelse med hjemføring af udenlandske ægtefæller, er det grumme vanskeligt ikke også at ramme de 'rigtige' danskere, når der skrues ned for nydanskernes rettigheder. Med sommerens debat om ægtefæller in mente, vil det med lidt held vise sig vanskeligt for regeringen at forsvare at behandle danskere, der har vist initiativ og virkelyst ved at drage til udlandet, dårligere end dem, som er blevet hjemme på sofaen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
