LO ER godt træt af den gamle skævhed i status mellem det almene gymnasium og uddannelserne på de tekniske skoler og på handelsskolerne. Fagbevægelsens hovedorganisation mener, at det almene gymnasiums succes først og fremmest skyldes, at der er mere prestige i at gå i gymnasiet end i at tage en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole, og vil skabe ligeværdighed mellem ungdomsuddannelserne ved at nedlægge de hidtidige institutioner og uddannelser. I stedet for gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler vil LO have fire uddannelsescentre med hver sin profil. En merkantil, en teknisk-naturvidenskabelig, en pædagogisk-social og en kreativ-medie-musikalsk. LO's forslag, som sekretær Harald Børsting er ansvarlig for, er det rene og skære rablende vanvid. Det, landets unge har brug for, er ikke endnu mere opløsning og strukturløshed a la erhvervsuddannelsesreformen af 2000, som er dybt problematisk for de mest artikulationssvage elever, men bedre vejledning, når de skal vælge en ungdomsuddannelse efter folkeskolen - og kvalitet i den uddannelse, de går i gang med. VI KAN godt forstå frustrationen over, at der ikke er nok unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Svaret på det problem er imidlertid ikke at opløse de bestående institutioner, men at forbedre forholdene for de unge, der går på teknisk skole eller handelsskole, og skabe attraktive uddannelser med attraktive studiemiljøer. Man fjerner ikke det ældgamle hierarki mellem åndens og håndens arbejde ved at give institutionerne nye navne, men ved at opdatere indhold og pædagogik og kultur i dem. I stedet for at lange ud efter det almene gymnasium skulle LO hellere kæmpe for at sikre et stort indhold af almene kvalifikationer i erhvervsuddannelserne, inden Dansk Industri og Dansk Metal i fællig får gjort kål på dem i de faglige udvalg, samtidig med at de skaber nye korte erhvervsuddannelser i stedet for at skaffe praktikpladser til de gedigne uddannelser, som hidtil har været normen. Fagbevægelsen har et stort ansvar for, at også fremtidens smed og tømrer har modtaget uddannelse af den slags, der udvider og indlejrer det faglige indhold i en bredere almendannet horisont. Om igen, Harald Børsting.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
