SOM ET illustrativt tegn på omfanget af strømsvigtet i det østlige Danmark og store dele af Sverige stod viserne på rådhusuret stadig på 12.36, da solen gik ned over København i går. Der var ikke blot tale om et kort strømudfald. Nej, gårsdagens strømsvigt var det mest alvorlige i over 20 år. Strømsvigtet kommer kun en måned efter, at 50 millioner mennesker i USA var uden strøm i et døgn, og at det amerikanske samfund led store økonomiske tab. Dengang spillede et nedslidt ledningsnet hovedrollen. Efter 1980'ernes liberalisering af elmarkedet var investeringerne i vedligeholdelse og udbygning af det amerikanske elnet faldet støt. Et nedbrud lå i kortene. Trist nok lå også gårsdagens strømsvigt i kortene. Det fremgår af den rapport, som de systemansvarlige fra de nordiske lande offentliggjorde i april sidste år. I den nordiske systemudviklingsplan står det sort på hvidt, at der er en risiko for effektmangel og mangelsituationer under ugunstige forudsætninger. Tilmed en udvikling man kunne forudse allerede fra midten af 1990'erne. SAMTIDIG GØR rapporten det klart, at elnettet i de nordiske lande er som forbundne kar. Svigter strømmen ét sted, som det i går skete på atomkraftværket i svenske Oskarshamn, kan det have fatale konsekvenser i resten af systemet. Især på grund af de store flaskehalse på det midtsvenske elnet. Siden 1990'erne har det stået klart, at enten måtte elproduktionen i det sydlige Sverige øges, eller også måtte der opsættes flere højspændingsledninger, som kunne transportere el sydpå fra de store vandkraftværker i det nordlige Sverige. Ingen af delene er sket. Politikerne og de systemansvarlige i de nordiske lande - særligt Sverige - har ikke taget alarmsignalerne alvorligt. Meget tyder på, at politikerne mest har været optaget af at liberalisere elmarkedet og dermed har svigtet deres ansvar for forsyningssikkerheden. Det oplagte spørgsmål er, om de samfundsøkonomiske gevinster ved et frit elmarked ikke er alt for små i forhold til de massive tab, der følger, når samfundets energiforsyning går i sort.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
