DEN SOCIALDEMOKRATISKE kongres i weekenden giver partiet en god chance for igen at blive taget alvorligt efter den amatøragtige lancering af bogen om partiformand Mogens Lykketoft. Partiet var godt i gang med at finde sine ben at stå på og på forskellige områder definere en politik, vælgerne på et tidspunkt kan tage stilling til. Det er Socialdemokratiets ansvar, i kraft af den tyngde det trods nederlaget for snart to år siden fortsat har i dansk politik. Men det vil også være velkomment, hvis partiet formår at angive bud på en vej for det danske samfund, som rækker ud over en enkelt valgperiode. Velfærdspolitikken er et eksempel, når nu regeringen har valgt at lægge den i syltekrukke. Og her ville det klæde Socialdemokratiet at gå i offensiven på et så vigtigt område som pensionerne. Det er fattigt blot at love fortsat efterløn til alle. Det løser ikke landets behov for kvalificeret og erfaren arbejdskraft og fremstår som et løfte fra et parti, der fortsat er hunderæd for at indlede det nødvendige opgør med en velfærdsmodel, der helt ser bort fra, at nutidens danskere er meget mere selvkørende end for få årtier siden, og at det gælder om at prioritere de svageste. En offensiv på blandt andet dette område vil også imødekomme den eneste realistiske regeringspartner, Det Radikale Venstre, der på dette for lønmodtagerne så centrale område er længere fremme end det store lønmodtagerparti. Naturligvis skal de radikale ikke fjernstyre det store Socialdemokrati. Men forudsætningerne for et troværdigt parløb i næste regeringsperiode skal skabes nu, hvis vælgere igen skal føle sig fristet af S og R. SOCIALDEMOKRATERNE har tilsyneladende meldt sig ud af kultur- og værdikampen. Partiet har ellers store traditioner på dette område, men profilen har været lav bortset fra flere indlæg fra kulturordfører Mette Frederiksen. Det er ikke nok at holde dundertaler mod egoismen og den borgerlige hetz fra faglige talerstole og møder i partiet. Også partiets topfolk må ind i værdiovervejelserne, som ikke kan løsrives fra parties katastrofale slingren i udlændingepolitikken. S-ledelsen burde også tænke lidt egoistisk. For mange af partiets vælgere består af yngre veluddannede mennesker, for hvem værdier i politik er lige så vigtige som detaljerne i det næste politiforlig. Den type vælgere ser også gerne, at partiet slår søm i på udlændingeområdet og vel at mærke markerer en holdning, der ikke blot er regeringens udlændingepolitik minus ti procent. Der er brug for grundig udluftning både i dansk politik og i det tidligere regeringsparti, og den proces trænger snart til at komme i gang.