ET SPØGELSE går gennem den danske skoleverden. Det holder til i Gentofte kommune, hvor borgmester Toft under parolen 'Skub' har sat gang i et omfattende skoleudviklingsprojekt. Det omfatter alle folkeskoler i kommunen og har ingen steder fået et så markant udtryk som på Hellerup Skole, der både arkitektonisk og pædagogisk adskiller sig markant fra den måde, folkeskoler normalt fungerer på. Den sædvanlige opdeling i klasser, der har hver sin klasselærer, er suspenderet på den nybyggede skole. Eleverne stempler ind om morgen og bruger megen tid på at arbejde projektorienterede i grupper. Skub-fænomenet i Gentofte er både meget konkret og ganske uhåndgribeligt. Da Hellerup Skole endnu var i støbeskeen, blev forældre til skolebørn inviteret til at deltage i udformningen af projektgrundlaget, men demokratiet holdt op, da forældrene kom med forslag, der ikke passede med åbenplansfilosofien og dogmet om elevernes 'ansvar for egen læring', der i disse år får opbakning fra en uhellig alliance bestående af managementfolk og såkaldt progressiv pædagogik. Mange forældre i kommunen er stadig ikke trygge ved det eksperiment, deres børn udsættes for. De kurser, som kommunen tilbyder skolernes medarbejdere fremstår nærmest som infantile og fulde af varm luft. Hver enkelt lærer skal på 100 timers efteruddannelse, men kursernes indhold er ifølge den evaluering, som Danmarks Pædagogiske Institut har foretaget præget af manglende sammenhæng med skolernes praksis, hvilket kan skyldes, at de i vidt omfang varetages af selvværdsentertainer og skattejonglør Carl Koch, der trods manglende formelle kvalifikationer, har evnet at få Gentofte Kommune til at betro sig overraskende stor tillid - og store økonomiske summer. DER FORELIGGER endnu ingen evaluering af, hvor meget eleverne i Gentoftes Kommunes skoler har fået ud af at tage ansvar for egen læring. På Hellerup Skole må man frygte det værste. Ikke mindst for de artikulationssvage elever, som vil have vanskeligt ved at klare sig i hverdagens ustrukturerede kamp om opmærksomheden. Skoleformen begunstiger de højestråbende og kræver betydelig opbakning fra forældrene. Hellerup Skole er lanceret som en avanceret pædagogisk nyskabelse, men har kostet betydeligt mindre at opføre og indrette end normale folkeskoler, fordi der kan proppes flere børn ind i den pr. kvadratmeter. Vi aner en konservativ borgmesters smarte sparemanøvre forklædt som folkegave. Eller måske er det i virkeligheden meningen, at småbørn fra første skoledag skal indstille sig på den hektiske omstillingsparathed, som erhvervslivets strateger ønsker fremtidens lønmodtagere udstyret med.