INGEN KAN være i tvivl om, at menigheden i Taarbæk tror på deres præst, Thorkild Grosbøll. Og pastor Grosbøll tror på Gud om end på sin helt personlige måde, tror vi nok. Så nu har han atter biskoppelig tilladelse til at prædike i sin kirke, hvis han vel at mærke undlader at provokere ikke menigheden, men biskop Lise-Lotte Rebel ved at »så tvivl om folkekirkens bekendelsesgrundlag og sin egen forpligtelse herpå«, som det fremgår af deres fælles pressemeddelelse. Så man fristes næsten til at give politiker-pastor Jesper Langballe ret (Herren se i nåde til os), når han hævder, at Grosbøll har reddet sit embede ved at love biskoppen, at han ikke længere vil sige, hvad han mener. Gud ved, om denne udvej slutter kirkefejden i Taarbæk, der i denne sommer er gået verdenspressen rundt og har fortrængt selv kirkeminister Tove Fergos embedsførelse i de hjemlige medier. Og det skønt Grosbøllsagen jo er meget mere diffus end tidligere kirkefejder om kvindelige præster, kirkelig vielse af fraskilte og velsignelse af homoseksuelle par. Grosbøll erklærer sig som kristen, men han tror ikke på Gud, skabelsen, opstandelsen og det evige liv, altså hele det kirkelige apparatur. »Historien om Jesus er indlejret i et verdensbillede, hvor disse forestillinger gav mening og udgjorde den horisont, man måtte fortolke kristendommen ind i«, fremgår det af hans redegørelse til biskoppen. MEN I DAG er de ydre vilkår anderledes, og pastor Grosbølls bestræbelse har været at give det kristne budskab ny prægnans ved at afstå fra at betragte mytologiske forestillinger fra Paulus' tid som objektive sandheder. Grosbøll vil med egne ord rydde ud i kulisserne på 'det himmelske snoreloft'. Det har andre forsøgt før ham - dog mest med ydre virkemidler som rockkoncerter ved ungdomsgudstjenester eller gourmetnadver for de mere modne. Problemet med Grosbølls fornyelse af den kristne forkyndelse bunder dybest set i, at folkekirken er en grundlovsforankret, statsunderstøttet institution med tilhørende embedsværk, der skal kontrollere, at den evangelisk-lutherske trosbekendelse overholdes. Præcis som Levnedsmiddelkontrollen påser, at andre varedeklarationer er korrekte. Og i trosbekendelsen bekender præst og menighed sig til den skabende Gud, kødets opstandelse og det evige liv. Grosbøllsagen viser, at grundlovssikrede bibelske sandheder udgør et forvaltningsproblem. Især når teksterne her i landet fortolkes af præster, der skal forene forkyndelse med tjenestemandslovgivningen.