HVIS EU's kritiske dialog og Danmarks såkaldt aktivistiske udenrigspolitik skal have nogen praktisk betydning, er der al mulig grund til at skærpe tonen over for det præstestyrede Iran. Den canadisk-iranske fotograf Zahra Kazemi døde for nylig, mens hun var i de iranske myndigheders varetægt og efter at hun i sidste måned blev fængslet for at fotografere demonstranter uden for Teherans frygtede Evinfængsel. Siden midten af juni er mindst 16 journalister blevet arresteret, og mere end 100 reformorienterede aviser og publikationer er ifølge organisationen Journalister Uden Grænser blevet lukket gennem de seneste tre år. Dertil kommer tilbageholdelsen af op mod 4.000 deltagere i junis demonstrationer mod det konservative præstestyre og den daglige censur og trusler, som afskærer iranerne fra frit at ytre sig i det daglige. Så der er al mulig grund til klart at sige fra over for Irans konservative kræfter, der oveni synes langt fremme med planer om at udvikle egne atomvåben. Hvis vi forholder os passive, vil Irans mørke magter i værste fald bruge passiviteten som tegn på en blåstempling af deres fremfærd. OGSÅ INTERNT i Iran må den fortsatte undertrykkelse vække bekymring hos reformkræfterne under præsident Mohammad Khatami. Den er et klart vidnesbyrd om, at han fortsat er langt fra at levere de reformer, der bragte ham til magten ved et jordskredsvalg i 1997. Derfor kommer der i dag flere og flere vidnesbyrd om, at mange af hans hidtidige tilhængere er ved at miste troen på ham. Utålmodigheden næres af en befolkning, hvor 45 millioner ud af de i alt 65 millioner iranere er under 30 år og dermed har et helt andet forhold til det islamiske styre end den ældre generation, der støttede det som en reaktion imod den afsatte shah. At flere end hver fjerde af de unge skønnes at være ramt af arbejdsløshed, gør kun deres krav om forandring endnu større. Vi skylder at vise dem vores klare støtte, ligesom Irans præsident bør mande sig op til at skærpe profilen over for de kræfter, der træder så mange af hans hidtidige tilhængere under fode.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
