SAGDE MINISTRE og parlamentarikere i USA og Storbritannien ja til at gå i krig mod Irak på et forkert og under alle omstændigheder ufuldstændigt grundlag? Spørgsmålet fylder godt på forsiderne af især den britiske presse i disse dage, for det står mere og mere klart, at krigen blev udløst af andre årsager end dem, præsident George W. Bush og premierminister Tony Blair præsenterede offentligheden for i månederne, ugerne og timerne inden det første amerikanske raketangreb på Bagdad. George W. Bush fremstillede konsekvent den faldne irakiske leder, Saddam Hussein, som en mand, der kunne udløse en krig med masseødelæggelsesvåben på 45 minutter, og som også havde viljen til det. Der er ingen grund til at skjule, at Saddam Hussein tidligere har rådet over disse våben og bl.a. brugt dem mod kurderne. Men i dag er de ikke til at opdrive trods intense amerikanske forsøg på at finde denne 'rygende pistol', og forklaringen kan være den enkle, at FN's våbeninspektioner havde været effektive, og at de internationale samfund i det hele taget havde 'inddæmmet' Irak uhyre effektivt, som utallige amerikanske sikkerhedseksperter påpegede allerede inden krigsudbruddet. Truslen var fiktiv, og dette krigsargument var derfor hult. ET ANDET argument for krig, nemlig atomtruslen fra Irak, er i disse dage ved at falde helt sammen. Rapporterne om irakiske indkøb af beriget uran i Niger var fup, og de seneste dage har den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, blot trukket på skuldrene ad disse rapporter - der for få måneder siden blev præsenteret som vigtige argumenter for at tilintetgøre det irakiske regime. Derimod er debatten om det internationale samfunds ret til at gribe ind over for et regime af Saddam Husseins karakter gået helt i stå. Den diskussion er derimod vigtig, men den er også vanskelig og har vidtrækkende konsekvenser, for humanitære interventioner kan også bringe flere af USA's protegeer i fare. Tilbage står, at USA og Storbritannien fulgt af bl.a. Danmark gik i krig på et andet grundlag end det, krigen blev 'solgt' på til en skeptisk offentlighed i både Storbritannien og Danmark. Parlamentarikere sendte mænd og kvinder i krig på et fejlagtigt grundlag. Alt det er galt nok, for amerikanske soldater og irakiske civile dør fortsat hver dag i Irak. Men det er katastrofalt, at løgnehistorierne bidrager til at svække tilliden til politikerne, og det vil gøre det sværere at gå i krig næste gang - når det måske virkelig bliver alvor.