0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Omhu?

Mc-Kinney Møllers langmodige opgør med forældet virksomhedskultur

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET GODE VED nye beslutninger er, at de gør det muligt at vurdere en hidtidig praksis med et nyt blik på tingene. I går traf generalforsamlingen i det børsnoterede Dampskibsselskab Svendborg den endelige beslutning om at fusionere med søsterselskabet Dampskibsselskabet 1912. Dermed blev A.P. Møller Gruppen omdannet til en koncern, A.P. Møller - Mærsk A/S.

Selve beslutningen blev truffet på stifteren Arnold Peter Møllers dødsdag. Både symbolsk og reelt traf sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller i går en historisk afgørelse, og med den fulgte hæder og ære. Men det historiske vingesus fejer ofte realismen af banen. Og det gælder i særklasse, når det drejer sig om Mærsk Mc-Kinney Møller og hans enorme koncern.

MÆRSK MC-KINNEY Møllers beslutning om at omdanne en gruppe selskaber til en koncern har givet et hidtil ukendt indblik i virksomhedens økonomiske forhold. Siden begivenheden blev varslet i december 2002, er aktierne i de børsnoterede A.P. Møller-selskaber steget med cirka 100 procent, mens resten af aktiemarkedet stort set ikke har flyttet sig en tøddel.

De aktionærer, der solgte deres aktier i november 2002, kan med rette spørge, om Mærsk Mc-Kinney Møller har udvist rettidig omhu. Mon ikke disse aktionærer vil mene, at de har solgt på grundlag af en utilstrækkelig viden?

Det er værd at huske, at A.P. Møller-aktien alene er steget, fordi offentligheden har fået et indblik i de sande værdier. Mc-Kinney Møller har som ejer og øverste chef en helt enestående viden om de indre forhold; en viden, som han bevidst har undladt at dele med andre og altså også dem, der direkte og indirekte har placeret deres sparepenge i A.P. Møller-virksomheder. Der er intet grundlag for at sige, at Mærsk Mc-Kinney Møller har misbrugt sin viden, men hver gang familien og nærstående fonde har købt aktier i foretagendet, er det sket med afsæt i en viden, ingen andre har indsigt i.

Med sammenlægningen af de to børsnoterede selskaber kommer A.P. Møller - Mærsk A/S til at fylde så meget på det danske aktiemarked, at selskabet vil være et naturligt investeringsobjekt for institutionelle investorer, herunder pensionsselskaberne.

Med magten følger også pligten til at opføre sig anstændigt, og anstændighed er ikke noget, man selv definerer. Anstændighed er respekt for moderne krav om god selskabsledelse, åbenhed og gennemskuelighed. Det er selskabets opgave at klæde relevante beslutningstagere ordentligt på, inden de udsættes for at skulle træffe vigtige afgørelser. Og her falder det i øjnene, at Mc-Kinney Møller i egen selvtilstrækkelighed ikke har deltaget i tilskyndelsen til at udbrede aktiekulturen eller et aktiemarked, der bygger på lige vilkår. Gårsdagens beslutning er netop af sådan en karakter, at vi med langt større vægt end tidligere kan bedømme fortidens mangler.

Mærsk Mc-Kinney Møller kan henholde sig til, at han og virksomheden altid har opført sig ordentligt i forhold til landets lovgivning. Ingen vil mistænke ham for andet. Men sagen er vel, at vekslende regeringer har gennemført beslutninger, der ofte har medført særlige rettigheder for A.P. Møller.

Danske virksomheder lytter og indretter sig efter nutidens krav. Vi ser koncernchefer for selv de største danske virksomheder gå i brechen for god selskabsledelse, men som undlader at kritisere A.P. Møller Gruppen for mangel på samme.

På mange måder har Mc-Kinney Møller opnået samme status som kongehuset. Vi har accepteret, at han ikke behøver at opføre sig som andre. Han er urørlig og uimodtagelig for kritik, hvilket ikke alene er usundt ud fra et større samfundsmæssigt perspektiv, men også set ud fra virksomhedens ve og vel.

Når man går hele koncernen igennem med tættekam, dukker der problemstillinger op, som viser, at det ud fra alle tænkelige parametre er usundt at leve i en osteklokke. Selv på gårsdagens historiske dag fik vi dokumenteret, at selvtilstrækkeligheden giver utilstrækkelige beslutninger.

MØLLER KUNNE i går have valgt at træde helt ud af osteklokken. Men helt usædvanligt valgte den aldrende skibsreder at udpege tre næstformænd i den nye bestyrelse: en datter, en pensioneret bryggeridirektør og en moderne topchef.

Den snart 90-årige Mærsk Mc-Kinney Møller fortsætter som formand, men i sagens natur på lånt tid. Han burde derfor allerede nu sende et markant signal om, hvem der skal tage over, når han selv ikke længere kan sidde for bordenden. Det værst tænkelige er, at der kommer til at sidde tre næstformænd, som vil indlede en ufrugtbar magtkamp om topstillingen, når andre end Møller skal udlægge teksten.

Når Møller ikke vælger, får spekulationerne frit løb, og med dem risikerer Møller at skabe unødig usikkerhed om aktien. Møller mener formentlig, at det ikke vedkommer andre end ham selv at udpege sin efterfølger. Hvis antagelsen er korrekt, er det en helt igennem skræmmende fortolkning af offentlighedens naturlige interesse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere