AT REGERINGENS forskningspolitik lader meget tilbage at ønske, kommer ikke bag på nogen. Men at den er så ringe, som de økonomiske vismænd påpeger i den nye vismandsrapport, bør give anledning til handling. Ifølge vismændene er den næsten gal over hele linjen. Ikke alene ligger de samlede forskningsmidler uhyggeligt langt under det optimale; en række af regeringens seneste tiltag gør samtidig mere skade end gavn. Vismændene sætter blandt andet et meget stort spørgsmålstegn ved regeringens ambition om et tæt samspil mellem universiteter og erhvervsliv, ligesom de kritiserer nedskæringerne på Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Dertil kommer så de ting, som regeringen ikke gør. Eksempelvis at sætte fart på den såkaldte isbryderordning for ledige akademikere og styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at forske gennem en forbedring af de nuværende muligheder for skattefradrag. VISMÆNDENES kritik er velplaceret. Ikke mindst fordi den understøttes af en analyse, der klart dokumenterer behovet for en offensiv forsknings- og innovationspolitik, hvis Danmark i fremtiden skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande. De årlige danske investeringer i forskning og udvikling er i øjeblikket kun 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og dermed langt under EU's beskedne målsætning på 3,0 procent. Sammenligner man eksempelvis med Finland, hvor investeringerne udgør 3,4 procent af BNP, ser man tydeligt konsekvenserne af det lave danske niveau. Den finske vækst var således næsten dobbelt så stor som den danske i årene fra 1996-2000. AT EVNEN TIL at få nye ideer og skabe viden er essentiel i fremtidens videnssamfund understreges af, at et traditionelt konkurrenceparameter som løn betyder stadig mindre. Vismændene viser således, hvordan danske virksomheder de seneste år har erobret markedsandele i udlandet, selv om den såkaldte lønkonkurrenceevne er blevet forværret flere år i træk. Skal de blive ved med det, kræver det en helt anderledes satsning på forskningen end den idéforladte tilgang, som regeringen hidtil har vist.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
