0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svineri

Mummespil om Thule-forurening

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HAVDE DET ikke været for et teknisk koks i det danske bureaukrati, havde vi - offentligheden - formentlig aldrig hørt om det: Et hidtil hemmeligholdt miljøsvineri omkring Thulebasen på Grønland, hvor diverse tungmetaller som kviksølv og bly samt miljøgifte som pcb siver ud i tilsyneladende ubehageligt store mængder fra amerikanske affaldsdepoter.

Vi ved det nu, fordi miljøorganisationen Greenpeace har fået adgang til flere end 4.000 sider med dansk-amerikanske oplysninger om forureningen, som omfatter i alt 54 affaldsdepoter. To af lossepladserne ligger på Dundas-halvøen ved Thule. Området blev returneret til grønlænderne i februar, og Danmark har påtaget sig det økonomiske såvel som praktiske ansvar for rensningen af det. Aftalen er indgået, selv om der er betydelig usikkerhed om såvel forureningens omfang som omkostningerne ved at rydde op.

Ifølge det grønlandske hjemmestyre og den danske miljøstyrelse vil det alene for de to lossepladsers vedkommende koste mellem 25 og 250 millioner kroner at få bragt forholdene i orden, afhængigt af om depoterne skal sikres eller helt fjernes.

DET ER I sig selv ejendommeligt, at Danmark skal betale for amerikansk forurening, selvom der måske ikke er så meget at komme efter rent formelt, fordi det følger af de indgåede aftaler om Thulebasen. Sagen bliver på ingen måde bedre af, at de danske myndigheder i to år har holdt centrale oplysninger hemmelige for såvel grønlandske som danske borgere, vælgere og skattebetalere.

Men sagen er alvorligere end som så. I forhold til Grønland og den grønlandske befolkning er hemmelighedskræmmeriet intet mindre end skandaløst: Hvordan kan nogen dansk minister eller dansk myndighed tillade sig at tilbageholde så vigtige oplysninger, som det tilsyneladende er tilfældet. Hvordan skulle grønlænderne have tillid til, at Danmark virkelig renser alting op, når de end ikke kender omfanget af den amerikanske forurening - men danske myndigheder tværtimod har holdt oplysningerne skjult? Hvordan skulle de kunne tage stilling til en ny aftale om Thulebasen med USA, hvis de ikke kan have tillid til de informationer, de får udleveret? Og hvordan kan nogen i øvrigt forestille sig, at danske skatteydere vil påtage sig en ukendt regning for amerikansk miljøsvineri?

Kort sagt: Såvel den danske som den grønlandske offentlighed må have fuld besked om den amerikanske forurening. Og oveni har Grønland krav på en garanti for, at det hidtidige forløb ikke gentager sig.