HVORDAN SKAL Saddam Hussein og hans mest håndgangne mænd straffes, hvis det da lykkes at fange dem i live? Med det irakiske regimes kollaps og den amerikansk-engelske koalitions endelige sejr inden for rækkevidde er dette spørgsmål rykket nærmere. Ønsket om at retsforfølge Saddam Hussein og hans kumpaner er ikke nyt. Både bevismaterialet og det alenlange anklageskrift er for længst klart. På styrets generalieblad befinder sig en lang række grufuldheder - fra tortur og krigsforbrydelser begået under den første Golfkrig til de rystende folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden, som blev begået mod tusindvis af kurdere i 1988 med kemiske våben. HVIS DET virkelig lykkes at få fat på Saddam Hussein i live, bør han retsforfølges ved et internationalt tribunal, som nedsættes i Irak efter modellen fra Nürnbergprocesserne efter Anden Verdenskrig. Det er af afgørende betydning, at diktatoren, der så længe havde det irakiske folks skæbne i sin jernhånd, får sin sag for i Irak. Sagen mod Slobodan Milosevic, som foregår ved særdomstolen i Haag, opfattes af mange serbere som et uvedkommende cirkus, der foregår så langt væk fra dem selv, at de kan negligere det, selv om det handler om overgreb og forbrydelser begået i deres eget land. Ved at retsforfølge Saddam og hans tro væbnere i det Irak, som forhåbentlig nu indleder den vanskelige vej mod en eller anden form for demokratisk orden, vil retssagen, ud over at øve retfærdighed mod ofrene, blive anskuelsesundervisning i, hvordan et retssamfund håndterer forbrydere. Bedst ville det være, hvis tribunalet, der skal retsforfølge Saddam og co., kunne nedsættes i regi af den ny Internationale Straffedomstol, men denne domstol, som hverken USA eller Irak har tilsluttet sig, har ikke myndighed til at beskæftige sig med forbrydelser, der er begået før 1. juli 2002. TIL DE forbrydelser, det irakiske regimes ledende folk har begået gennem flere tiår, kommer de krigsforbrydelser, som menige soldater og officerer har begået i løbet af Golfkrigen og under den igangværende krig. Dem ønsker USA retsforfulgt ved amerikanske domstole efter et forløb, der meget vel kan komme til at minde om det, som fangerne på Guantanamo stadig gennemlever. Intet, heller ikke Genèvekonventionen, forhindrer USA i at begive sig ind på denne vej, men supermagten bør tænke sig nøje om. Både i disse dage og i det juridisk betonede efterspil gælder det for USA om ikke at optræde som triumferende, rethaverisk besættelsesmagt. Særligt ikke over for menige irakiske soldater.