0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bort med kort

Stadig problemer med stråforkorter

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HVIS DE ikke ved, hvad det er - det kan jo tænkes - så drejer det sig om et plantereguleringsmiddel ved navn klormequat, som anvendes på kornmarker, så at stråene bliver korte og stærke, og landmanden løber mindre risiko for, at kornet vælter inden høsten.

Men samtidig er det efterhånden bevist, at stråforkorteren kan virke hæmmende på dyrs og menneskers forplantning, så vi vil helst bede os fritaget for den.

Den nationale frihed til at forbyde stoffet har vi ikke - vi må slå os til tåls med, at EU har fastsat fælles grænseværdier. Det er et af de spørgsmål, som vi burde have klaret selv - med et lodret forbud - men dét kan vi ikke.

Når fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) derfor - med vanlig moralsk fordømmelse - kalder brugen af stråforkorter i dansk mel »fuldstændig uacceptabel«, kan hun have meget ret, men når hun tilføjer, at det er »brandulovligt«, kan vi desværre ikke give hende helt ret.

Brugen af stråforkorter er lovlig inden for EU-grænserne, og her står vi.

Undersøgelser fra Fødevaredirektoratet viser, at der er stråforkorter i næsten halvdelen af mel, kerner og klid. Og selv om man har prøvet at påvirke landbruget til at droppe brugen af stråforkorter ud fra en gentleman-agreement om at undgå skadelige stoffer i fødevarerne, så er landbruget ikke så meget gentlemænd, at aftalen holder. »Generelt er det op til forbrugerne at vise, at de ikke vil have stråforkorter«, siger Erik Würtz Knudsen, som er formand for Foreningen af Danske Handelsmøller. Det er en snedig landbrugs-afværgeteknik, han bruger.

Forbrugerne er naturligvis dem, som skal protestere, men det er også dem, der står i kassekøen hos Netto og ikke aner, hvordan de skal protestere.

Hvad kan vi gøre, bortset fra at henstille, råbe op og skabe ravage?

Landmændenes løfter holder ikke. For et par år siden opgav OTA efter en mediestorm at anvende stråforkorter i deres havregrynsprodukter. Det kostede dem efter sigende en herregård, men muligvis er tabet siden gjort op til en fordel. Så længe det økonomisk kan betale sig at snyde, vil der være landmænd, som snyder. Først når de danske husholdninger er helt bevidste om, at de ikke vil have stråforkorter ind i den danske fødekæde, får man en aftale, som holder. Bliv medlem af DAF (Danmarks Aktive Forbrugere), eller hold brødet op i næsen på bageren og sig: Jeg bad om et brød og ikke om en fidus. Måske hjælper det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere