SELV I KRIGE burde krigsførende magter have så megen tanke for civile, at de undgik våben, som indebærer høj risiko for dem. De såkaldte klyngebomber, der indeholder op til 200 mindre bomber, hører til den slags våben, fordi de - især hvis de kastes fra stor højde - spredes over et stort område og har en høj fejlprocent. Ikke desto mindre har den britiske hær indrømmet, at den har anvendt klyngebomber i Irakkrigen, og amerikanske styrker mistænkes for det samme. Den militære begrundelse for bomberne er, at de er velegnede til angreb på mål, der er i bevægelse såsom kampvogne og bilkolonner, og under den nuværende Irakkrig har britiske militærfolk erklæret, at de kun anvendes på solid afstand af byområder. Dermed skulle risikoen for, at civile - ofte børn - mister livet være minimal, hvis de støder ind i en ueksploderet klyngebombe, der er let at forveksle med andre beholdere. Den slags forsikringer er hørt før og gør ikke anvendelsen af klyngebomber acceptabel. FRA KRIGENE i Afghanistan, Kosova, den første Golfkrig og helt tilbage til Cambodja ved vi, at så mange civile allerede har mistet livet som følge af klyngebomber, at det for længst burde have ført til et internationalt forbud mod bomberne. Og magter som Storbritannien og USA, der bl.a. har begrundet Irakkrigen med hensynet til civile, burde under alle omstændigheder have afskrevet den form for våben af hensyn til netop civile. Under Kosovakrigen i 1999 kastede britiske og amerikanske fly hundredtusinder af klyngebomber, hvilket ifølge en organisation som Landmine Action har dræbt eller såret omkring 200 i det år, der fulgte efter krigens afslutning. Børn var fem gange mere udsatte over for klyngebomber end de ligeledes modbydelige landminer, fordi sidstnævnte er sværere at forveksle med andre ting. For halvandet år siden rystede det mange, da en 15-årig afghansk dreng fik sprængt hovedet af, fordi han forvekslede en ueksploderet klyngebombe med de hylstre, vestlige fly brugte til nedkastning af nødrationer. Flere hundrede kuwaitere skulle ligeledes være blevet dræbt siden afslutningen af den forrige Golfkrig i 1991 som følge af klyngebomber, og for et par år siden kostede den slags bomber seks vietnamesiske børn livet, da de - 25 år efter Vietnamkrigen - fandt nogle klyngebomber i en kanal og ved et uheld bragte en til eksplosion. Amerikansk militær nedkastede ifølge den britiske tv-station BBC omkring 285 millioner klyngebomber over Cambodja, Vietnam og Laos. Det viser, hvor længe der er en risiko ved de bomber, der nu anvendes i Irak. Også af den grund er forsikringerne om, at de ikke længere anvendes nær tætbefolkede områder, af begrænset værdi. De udgør en ekstra stor risiko for civile, og det er imod krigens regler.