0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Terapisk

Lykken: hverken ret eller pligt

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET ER IKKE så sikkert, at alle menneskelige kriser skaltalesigennem, og det er ikke altid godt med terapi og psykologisk assistance. Således siger, som det er fremgået af de senere dages aviser, en række danske og udenlandske forskere med forstand på sorg, traumer og krisehjælp.

Man bider mærke i, at meldingen kommer fra fagligt kvalificerede psykologer. Det er ellers et af tidens paradokser, at mange i dag søger såkaldt professionel hjælp, når de psykologisk er i krise, frem for at forlade sig på familie og venner - men denne 'professionelle' hjælp ydes ofte af terapeuter med så begrænset uddannelse og indsigt, at hjælpen er alt andet end professionel.

Her er det altså folk, som faktisk har forstand på at hjælpe mennesker i sorg og krise, der nu fortæller, at visse personer klarer krisen bedst alene og i tavshed. Det er en udfordring til tidens helt dominerende forestilling om, at alt bør italesættes, ikke mindst det sværeste og det smerteligste; en nuanceret påmindelse om, at der findes ting i livet, hvorom der måske må ties, fordi der ikke kan tales.

MIDT I EN altomfattende terapikultur er det godt at få de grundlæggende ideer diskuteret og modereret. Næste trin kunne være at problematisere forestillingen om lykken som noget, der til enhver tid er opnåeligt og naturligt; en forestilling, som synes at præge megen terapi, krisehjælp og selvhjælp. I et samfund med store smil og solbrændt fornøjelse som totalt dominerende idealer kan det blive en ekstra belastning for mennesker med sorg i sinde, at de ikke lever op til al denne lovpligtige lykke. Så meget desto mere, som tidens løsen jo er individualistisk: »så tag dig dog sammen!«. Og hvis du er ked af det, »så gør dog noget ved det!«.

Men lykken er hverken en ret eller en pligt. Sagt højtideligt, er den måske først og fremmest en gave. Og livet kan trods vedvarende smerte og uafhjælpelig sorg stadig have fylde, rigdom, dybde, nuancer - kvalitet.
Der findes oplevelser og kriser, man aldrig for alvor kommer over, men må lære at leve med. Ikke alt kan 'fikses', det ved enhver kvalificeret psykolog, psykiater og sjælesørger. Men det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan gøres meget for at komme videre, med eller uden professionel assistance, enkeltvis eller i fællesskaber.

Hvad de nyeste meldinger fra psykologiske forskere understreger er, at nogle mennesker bedst kommer videre, hvis de arbejder med problemerne i deres stille sind.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere