SEKS TIL SYV år brugt i auditorier, læsegrupper og eksaminer for derefter at ende i køen af arbejdsløse. Spild af tid og liv for den nyuddannede og spild af kroner for det danske samfund. Men ikke desto mindre situationen i dag for hver tredje nyudklækkede med en videregående uddannelse. Derfor skal regeringen have tak for, at den nu laver en fornuftig nødplan til 55 millioner kroner for netop denne gruppe. Planen er enkel: en økonomisk gulerod til virksomheder, der ansætter akademikere, og samtidig forskningsprojekter for færdiguddannede i samarbejde med universiteter og virksomheder. Pengene vil være godt givet ud i et samfund, der skriger på viden og kvalificeret arbejdskraft. Samtidig melder sig dog det kætterske spørgsmål, om ikke problemet har mere dybtliggende rødder? Om ikke vi ganske enkelt uddanner forkert? Der er for mange på de humanistiske uddannelser, samtidig med at der er tomme pladser på nogle tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Og selv om mange humanister med stor succes videreuddannes, så de bliver en gevinst for erhvervslivet, understreger den aktuelle situation, at vi uddanner for mange, som ikke kan bruge deres højt specialiserede viden. AT FASTSLÅ dette får hurtigt paratreaktionerne i uddannelsesdebatten frem: Så ryger vi jo tilbage til Bertel Haarders rædselsregime i 1980'erne, hvor lægemanglen blev grundlagt, og der samtidig blev uddannet ingeniører til arbejdsløshed. Hertil er kun at sige, at sådan behøver det ikke at gå. For ingen forestiller sig vel for alvor, at man i detaljer kan forudsige fremtidens kvalifikationsbehov. Men frygten for forandring bør ikke føre til stilstand. Et oplagt sted at starte er universiteternes bevillingsstruktur. I dag opmuntres universiteterne til at fylde studiepladserne til bristepunktet gennem taksametersystemet, som giver penge per bestået eksamen. Det må kunne gøres bedre. Dertil kommer, at de arbejdsløse akademikere er levende påmindelser om det fejlslagne forsøg på et indføre den angelsaksiske universitetsmodel med en treårig bachelor, toårs master og derefter ph.d. Nogle af de kandidater, som i dag reelt skal omskoles for at komme i arbejde, ville have været bedre tjent med en bachelorgrad, som kunne udbygges efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det ville tvinge de studerende til at overveje jobmuligheder tidligere og gøre overgangen fra universitet til arbejdsmarked lettere. Der er nu 11.834 akademikere uden job. Det er 11.834 gode grunde til at komme i gang.